Nyt sted: Nomas tidligere køkkenchef laver Københavns vildeste Fried Chicken
Du kender KFC – Kentucky Fried Chicken. Glem den igen.
For København har fået en seriøs fried chicken restaurant, der får alle andre fried chickens til at løbe rundt som hovedløse høns – den hedder Amass Fried Chicken.
Og som de fleste nok kan fornemme, så skal vi en tur på Refshaleøen, for at sætte tænderne i den helt knasende geniale spise.
Læs også: Lækkerier på Vesterbro: Kokkelandsholdets anfører åbner ny restaurant
Friteret Moses
Herude ligger Amass nemlig med køkkenchef Matt Orlando bag roret. Han var tidligere køkkenchef på Noma, inden han åbnede sin egen kæmpe restaurant med avantgarde gourmetmad i nordisk forklædning.
Den er faktisk så stor, at Matt Orlando, som en friteret Moses har delt Amass i to afdelinger.
“Helt konkret betyder det, at Amass gavmildt har afgivet nogle af sine mange kvadratmeter – vi har simpelthen fysisk delt restauranten i to, så det der før var Amass’ bar- og loungeområde nu er nu en vinbar og fried chicken joint,” fortæller Matt Orlando.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram
Corona-kreativitet
Corona har virkelig fået restauranterne til at gentænke deres forretningsmodel og fået alle til at tænke kreativt.
Noma er f.eks. midlertidigt blevet et burgerjoint, og nu bliver en del af Amass altså til AFC.
Knasende sprød og saftig kylling har faktisk altid været en del af Amass’ gastronomiske DNA:
“Friteret kylling er ikke et fremmed koncept for Amass, vi gjorde det om sommeren i vores første par år for at lokke folk til Refshaleøen, dengang Amass var den eneste mulighed for at blive bespist herude.”
Læs også:Guide: Her får du den gode stegt flæsk med persillesovs i København
En fjer, fem friterede høns
“Friteret kylling blev for stort et tilløbsstykke, og vi kunne ikke følge med, så det blev erstattet med nogle enkelte AFC pop-ups over sommermånederne, og da Broaden & Build åbnede, var det naturligt at kyllingen fulgte med derover.”
Broaden & Build meddelte dog sidste uge, at Corona havde lukket bryggeriet/restauranten, men kyllingen, den er ikke sådan at stække vingerne på.
“Nu er AFC så kommet hjem til Amass for good. AFC er nemlig ikke et midlertidigt projekt, men en permanent tilføjelse til Amass, som også vil være åben udenfor de varme måneder.”
Og priserne herude er absolut for alle: mad for 125,-, vin på glas fra 70,- og hele flasker fra 300,-
Læs også: Sæsonen er startet: Her er 5 bud på Københavns bedste skaldyrsfade
Hvad: Amass Fried Chicken
Hvor: Amass, Refshalevej 153 – indgang fra haven
Hvornår: Tirsdag – fredag 15.00-00:00, lørdag 14.00-00.00
Hvor meget: 125,- for AFC
Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.