Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Første i Danmark: Nyt fitnessstudie tager din træning til næste niveau

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste er nok enige i, at få ting kan føles så ligegyldige som benhård træning, hvor man faktisk ikke er helt sikker på, hvor meget du egentlig har fået ud af det.

Men det er slut med Amagers nyeste fitnessstudie.

Her bliver du nemlig bodyscannet og udstyret med en pulsmåler, så du selv kan følge med i din træning – både under og efter.

Foto PR

Ikke dit normale fitnesscenter

Lidt motion er helt sikkert bedre end ingen motion, men hvor meget får du egentlig ud af den halve time på løbebåndet eller alle de håndvægte, du kaster rundt med i dit normale fitnesscenter?

Svært at sige.

Vil du også gerne gøre din træning langt mere funktionel og ikke mindst effektiv baseret på teknologi – så er Orangetheory Fitness nok noget for dig.

Konceptet er allerede kendt i stor stil fra USA og mange andre lande, men kort før nedlukningen sidste år åbnede de deres første fitnessstudie i København – nærmere bestemt på Amager Strand.

Træningen her består af én times HIT (High-intensity Training), hvor du kommer hele kroppen igennem via tre stationer: En romaskine, et løbebånd og en station med styrketræning og vægte.

Træningen foregår i mindre hold, og kan nok bedst beskrives som en kombi mellem holdtræning og personlig træning, hvor du godt kan forvente vejledning i de enkelte øvelser fra din coach, hvis du har brug for det.

Inden træningen bliver du udstyret med en pulsmåler, der bliver koblet op med din højde, vægt, fedtprocent og lignende.

Undervejs kan du holde øje med din puls på en storskærm i lokalet, hvor målet er at ramme nogle bestemte zoner, så du hverken yder for meget eller for lidt.

Når du et vist niveau i træningen sætter kroppen automatisk gang i efterforbrænding over de næste 24 timer – så ja, du forbrænder simpelthen kalorier helt uden at lave noget. Det er da genialt.

Efterfølgende kan du logge ind på appen og nærstudere din egen præsentation fra hver enkelt træning.

Hertil skal også tilføjes, at centeret fremstår super lækkert med grundig rengøring og alle de nyeste og topmoderne maskiner.

Foto PR

Mere end bare træning

Vi kan vist godt slå fast, at Orangetheory ikke er som dit normale fitnesscenter, men det stopper ikke her.

I det fine, orange fitnessstudie handler det nemlig om mere end ’bare’ træning, da de også dyrker fællesskabet i høj grad.

Du bliver nemlig ikke bare holdt øje med i forhold til din træning – du bliver også set og hilst pænt på, når du træder ind ad døren.

Her bliver fejret fødselsdage og personlige rekorder, og fra tid til anden er her også en lille fredagsbar.

Det er de små ting, som gør forskellen, og vi er vilde med det.

Foto PR

Man hører oftest, at træning er for alle – men her er det virkelig sandt.

Netop fordi du bliver udstyret med pulsmåler, så bliver træningen tilpasset lige netop dig.

Du bliver udfordret på lige præcis det niveau, som du er på, og det er uanset, om det er første gang, at du sætter fødderne i et træningscenter, eller om du løber et maraton om ugen.

Lyder det fristende, så kan du booke en gratis prøvetime lige her.

Efterfølgende betaler man enten en fast pris om måneden eller for 10, 20 eller 30 træninger.

Hvad: Orangetheory Fitness
Hvor: Prags Blvd. 80, 2300 København S
Hvornår: Åbent alle ugens dage med flere hold hver dag
Hvor meget: Gratis prøvetime. Herefter fra 599 kr. om måneden
Hvordan: Læs mere og book din første træning her

Del artikel

Andre læser også