Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Årets nytårsmenu fra Kystfisken: Friskfanget med det bedste fra havet

Af Clara Edgar Jakobsen

Kystfisken leverer hver dag frisk fisk til københavnernes hoveddør.

Nytårsaften er selvfølgelig ingen undtagelse. Men til årets sidste aften har ejer Rasmus Holdt tvistet det simple koncept en smule.

Han har nemlig i samarbejde med kokken Thomas Alcaya, kendt fra bl.a. Masterchef, sammensat en nytårsmenu, der kan bestilles allerede nu.

“Vi havde knap passeret grill-sæsonen, da det begyndte at strømme ind med forespørgsler på frisk fisk til nytårsaften.

Så nu er vi gået all-in og har sammensat en fantastisk 4-retters menu til dem, som elsker den havfriske madoplevelse,” siger Rasmus.

Det er blevet til en kasse, med et væld af havets lækkerier.

Torsk, kammuslinger, jomfruhummerhaler, bisque og ørredrogn.

Nøje udvalgte råvarer, som det kan være svært at få fingrene i, når nytåret nærmer sig, og alle skal et smut forbi fiskehandleren. 

“Det her er en oplagt måde at sikre, at man har lækker frisk fisk til den store aften, for det kan være en udfordring mange steder, hvor der er rift om udvalget. Især i København,” siger Rasmus.

Rasmus fra Kystfisken

Udvider levering 

Kystfiskens koncept med hjemmelevering af friske fisk er på under et år blevet en kæmpe succes, og nu kan endnu flere snart få lov at hoppe med på bølgen fra Hanstholm.

For hvor det indtil nu kun har været den centrale del af Hovedstaden, der kunne nyde godt af den lækre fangst, så leverer Kystfisken nu også til postnumrene 1-4000.

Det betyder, at mange flere kan få fingrene i lækre havdelikatesser på en super simpel måde.

Det kræver faktisk bare nogle enkelte klik i den virtuelle indkøbskurv.

Skal det være endnu nemmere, kan man blive opdateret på det daglige udvalg på sms fra morgenstunden. 

Dagens fangst bliver nemlig allerede præsenteret klokken 07.00, når fiskekutterne er kommet i land.

“Vores udvalg skifter fra dag til dag og sæson til sæson, og vi har stort fokus på at fisken på alle måder skal give en god smag i munden.

Derfor handler vi også med mindre fartøjer, som benytter sig af skånsomme fangstmetoder, og sikrer den korte vej fra hav til hoveddør.

Vi leverer varer, der vækker stor begejstring hos både nye og tilbagevendende kunder,” fortæller Rasmus. 

Der er allerede gang i den daglige levering til de nye postnumre, men er man udenfor, kan man altså stadig være med på nytårsvognen.

Med den særlige menu har Rasmus nemlig gjort en undtagelse, og leverer kassen til hele landet d. 30 december.

Thomas Alcayaga, kendt fra bl.a Masterchef

Skab magi i køkkenet 

Nytårsmenuen kan bestilles frem til d. 26. december klokken 23.59, men hvorfor vente?

For kassen er spækket med friske varer fra øverste hylde og er garant for en gastronomisk oplevelse i særklasse, når den ankommer.

For udover et hav af lækkerier byder kassen også på lækre opskrifter, hvor kokken Thomas har tryllet med smagene efter alle kunstens regler.

Men magien skal man selv skabe. Tilberedningen af de lækre råvarer sker nemlig hjemme i køkkenet.

“Med råvarerne på plads, er der tid til fordybelse og hygge i køkkenet. De fleste vil rigtig gerne sætte sit eget touch på madlavningen, og det kan man med vores koncept.

Samtidig får man en hjælpende hånd fra step-by-step guiden til tilberedningen, så middagen er klar til servering, inden man får set sig om,” forklarer Rasmus Holdt.

Han lover dog, at selvom Thomas har kastet stjernestøv over retterne, så kan alle være med.

“For os starter den gode madoplevelse, længe før man sætter sig til bordet, og vi vil gerne give hele oplevelsen, som også er at kræse lidt for maden, inden man sætter tænderne i det.

Det har vi gjort på en super simpel måde, der er lige til at gå til, men også giver et resultat, der er lidt ud over det sædvanlige,” siger Rasmus. 

Opskrifter, vejledning og indkøbslister til retternes øvrige ingredienser sendes nogle dage i forvejen, så man har god tid til at handle og forberede sig.

Nytårsmenuen koster fra 325 kr. per person og kan bestilles lige her.

Del artikel

Andre læser også