Flyv direkte fra København: Tag på øhop i Atlanterhavet på farverige Azorerne

OBS: Henrik Thierlein var inviteret til Azorerne af VisitAzores, VisitPortugal og Bravo Tours, der delvis betalte opholdet men ikke har haft indflydelse på artiklens redaktionelle indhold.

MigogKbh er igen teamet op med Mr. Copenhagen a.k.a. Henrik Thierlein, tidligere international pressechef hos Wonderful Copenhagen i over 20 år, og i dag rådgiver inden for turisme, presse og gastronomi.

Han kender om nogen det danske turisterhverv og har været med til at sætte et solidt aftryk på den internationale presses omtale af vores elskede hovedstad.

Nu skriver han, foruden sine danmarksguider , som du kan glæde dig til mange flere af her i 2022, for første gang om udlandet og alle de herligheder, der ligge udenfor vores grænser.

For hvem har ikke brug for et skud inspiration fra den store verden, selv om vi elsker vores eget hood?  

Vi giver ordet til Henrik Thierlein, der her kommer med tips til oplevelser langt ude i Atlanterhavet – og kun fem timers flyvetur fra Danmark. 

Kåret som verdens smukkeste sted

Jeg har pakket kufferten og drager mod lufthavnen med min tro følgesvend i form af Turen går til Azorerne, som jeg har haft på mit natbord de sidste to år. Jeg har tænkt på det her ø-hop i lang tid, og endelig er billetten booket, og selv om øerne er kendt af de færreste danskere, er turen en halv time kortere end til danskernes ferie-darling Gran Canaria! 

Azorerne består af ni frodige vulkanøer, der blev opdaget i 1427. Før det var øerne ubeboede, og i dag er de en del af Portugal og fungerer som en autonom region med udvidede selvstyrerettigheder. Azorerne er flere gange blevet kåret som verdens smukkeste sted af National Geographic, Lonely Planet, World Travel Awards med flere.

Jeg sidder ved vinduet, har lige forladt det europæiske kontinent og kigger ned på det uendelige Atlanterhav, som dækker en femtedel af jordens overflade. Det er som om der aldrig kommer en ø. Det minder mig allermest om turen til Maldiverne i Det Indiske Ocean, bortset fra den overkommelige flyvetur.

Det blå bliver ved og ved og ved. Lige indtil et par af de ni øer, skabt af lava for millioner af år siden, dukker op. Vi er klar til landing, og i det følgende vil jeg dele mine oplevelser op i de fem øer, jeg besøger med fly og båd, og vi starter og slutter på hovedøen.

São Miguel

Hovedstaden Ponta Delgardes internationale lufthavn ligger kun 15 minutter fra bymidten, og befolkningen på de ni øer er tilsammen 245.000, hvoraf kun 70.000 bor i hovedbyen. Det er en miniput-by der møder mig, med en hyggelig bykerne med små torve og én lang hovedgade.

Jeg checker ind på det moderne Azoris Royal Garden, som ligger 10 minutters gang fra byen. Værelserne vender mod vand, gårdhave eller pool med en skøn have. Jeg bevæger mig mod havnen, for det er her livet leves med den smukke promenade, lystbådehavnen og restauranter langs kajen.

Jeg har allerede spottet den moderne fiskerestaurant Cais da Sardinha med dagens friske fangst og et glas lokal vin. Her sænker roen sig, og det viser sig, at alle øerne er fredfyldte, og livet leves i et roligt og behageligt tempo. En gåtur langs promenaden er en god blanding af tour-både, der sejler ud to gange om dagen for at se hvaler og delfiner, og lystbåde fra hele verden, som bruger de ni øer, som sidste proviantering før USA, hvor mere end en fjerdedel af Azorernes indbyggere i dag bor. 

Mit mål med gåturen er de berømte ananasplantager, som der ligger flere af her i byens østlige udkant. Jeg vælger Plantação de Ananás dos Açores som med deres karakteristiske hvidkalkede drivhuse viser, hvordan der er blevet dyrket ananas i over 150 år og som eneste sted i Europa. De mange drivhuse her på øen forsyner de ni øer, og man bør prøve denne fantastiske spise, selv om man som jeg ikke er til frisk frugt til dessert.  

Min tur går derefter gennem forstæderne til fods og ud til kysten igen, hvor jeg har fået øje på den traditionelle fiskerestaurant Cais 20 med en skøn havudsigt. Noget gammeldags, men den lokale tun, muslingerne og et glas lokal hvidvin fejler søreme ikke noget. Måltidet slutter med den søde ananas – selvfølgelig. 

På vej tilbage til byen besøger jeg Nucleo de Santa Bárbara do Museu Carlos Machado i det nedlagte kloster med lokal malerkunst på et overraskende højt niveau, før jeg tager hjem på hotellet og nyder havet fra 4. sal. Jeg smutter ned til vandet, for jeg har læst om en restaurant på havnen, hvor eleverne på den lokale hotel- og restaurantskole i weekenderne, når de har fri, er kokke og tjenere, og det er en stor kulinarisk oplevelse her på Restaurante Anfiteatro.

Næste dag går turen til de udslugte vulkaner på øens nordvestlige side kun 20 km fra byen og en taxitur på 25 minutter.

Her møder mig noget af det mest fantastiske. To kratersøer der næsten er smeltet sammen. Èn er blå og én er grøn, begge omkranset af de smukkeste hortensia, i øvrigt en blomst man ser overalt på øerne og hele året. Tvillingesøernes portugisiske navne er Lagoa Azul og Lagoa Verde. Og man må sige at de er blå og grønne og ses bedst fra Vista do Rei i 656 meters højde. Snør vandrestøvlerne og oplev den unikke natur. 

Turen går nu igen ned til Ponta Delgarde for en omklædning før gåturen til restauranterne midt i byens små gader og torve. Mine to favoritter er klart Tagente og Louvre Michaele begge med moderne, twistede ø-opskrifter med skøn lokal vin ude som inde. Natten trænger sig på og det er 16-18 grader og mildt, og i morgen er jeg klar til en flyvetur ud i Atlanterhavet med Azores Airlines til Terceira.

Terceira

Efter en kort flyvning lander jeg på Terceria og kører i taxi til Azorernes ældste by Angra do Heroismo, øgruppens historiske UNESCO verdensarvs-hovedstad.

Højt over byens kirker, torve og marina kommer jeg til forsvarsværket Forte de São Sebastião med det historiske hotel Pousada Forte Angra do Heroísmo. Jeg bliver indkvarteret i den historiske gule bygning med smuk udsigt over øen. Herefter går det til fods ned til den historiske by for at spise i den lille hovedgade på Tasca das Dias, et moderne brasserie der blandt andet serverer oksekød fra øen, atlanterhavstun og den lokale musling med én skal, der sidder fast på klippevæggen. 

Næste dag går turen i bil rundt på den grønne ø med vulkankratere midt på øen med den spændende 700 meter underjordiske lavatunnel Gruta do Natal, som man vandrer igennem med hjelm for at se de oplyste lavaformationer.

Få kilometer derfra ligger grotten Algar do Carvão, som giver et godt indtryk af den aktivitet, der heldigvis ikke finder sted mere. I dag er det en enorm drypstenshule med et katedralagtigt særpræg, et sted hvor solen ganske få timer om dagen trænger igennem. Frokosten indtages på Restaurante Típico Caneta i en hyggelig gårdhave på Nordkysten. Slut af med en svømmetur i de nærliggende naturlige lava-pools Piscinas Naturais Biscoitos.

Tilbage til hovedbyen og efter en lur og bad er det tid til øens specialitet, nemlig rødvinsmarineret blæksprutte, helt nede ved havnen på den skønne terrasse på Hotel og Restaurante Beira Mar, hvor man også kan bo med balkon ud mod havnen. 

Solen går ned, og vi er klar til at flyve videre næste dag, hvor ø-hoppets tre færgeture finder sted mellem øerne São Jorge, Pico og Faial.

Faial

Hovedbyen Horta er lystsejlernes paradis, når Atlanten skal krydses i båd. Det er her på den store marina, at man overalt på kajen kan se de mange tegninger med årstal, bådenens navne og flag fra det land den sejlende kommer fra. Det er som et udendørs kunstmuseum med mere eller mindre god kunst, men alle vidner om Hortas betydning både nu og dengang, hvor handlende nationer og amerikanske hvalfangere lagde vejen forbi.

Jeg indkvarterer mig på en af byens få hoteller, og jeg har fundet frem til Hotel Horta højt hævet over byen med udsigt til havet og den enorme vulkan på naboøen Pico.

Jeg går ned mod marinaen, gennem byen ind til bugten Porto Pim, hvor den første Portugiser, der sejlede jorden rundt, nu i en menneskealder stadig er vært på byens restaurant lige siden han gik i land. Restaurante Genuinó, opkaldt efter sejlerlegenden, er gammeldags med et utal af hans minder overalt, men fisken er frisk, Pico hvidvinen er kold og udsigten til bugten med den nedlagte tunfabrik, som i dag er et museum, er skøn søvnig.

Jeg bader her ved det gamle portugisiske fort i bugten med de lokale, før turen går med taxi til vel nok det mest vellykkede museum, jeg har set i årevis. Vulkancenteret Centro do Vulcão på nordsiden af øen fik i 2012 den europæiske museumspris, og det er velfortjent, og er øernes topattraktion, når der fortælles om Capelinhos-udbruddet i 1957/58, hvor den størknede lava bevirkede, at øen blev 2 km² større. Fyrtårnet i sten står uden vinduerne tilbage som en filmkulisse. Fascinerende!   

Kør forbi udsigten, eller sæt tid af til at gå rundt om det storslåede 400 meter dybe grønne krater Calderia, før turen går tilbage i hyggelige og fredelige Horta, hvor jeg drikker en kop kaffe og spiser en af Azorernes traditionelle mandelkager på Café Internacional. En gammeldags artdeco-beværtning fra 1920’erne, som også har smukke, nyrenoverede og moderne værelser over caféen med udsigt over havnen. 

Jeg tager op på mit værelse og pakker for at trille med min kuffert ned mod færgen, som skal bringe mig videre rundt på øerne, når mørket falder på. Men først når jeg lige at spise på det fint renoverede marked Mercado da Horta, hvor den moderne Cantina da Praca både ude og inde serverer øernes bedste blækspruttesalat. 

Den store, hvide AtlanticoLine færge lægger fra med hornet i bund, så ingen på det store passagerdæk er i tvivl om, at nu sejler skibet altså til São Jorge.

São Jorge

Vel ankommet efter en stjernespækket sejlads triller jeg af borde i miniput-hovedbyen Velas og sætter mig straks på kirketorvet og bestiller et glas Açores rødvin og øens stolthed Queijo de São Jorge komælksostene, som alle ni øer sælger som en stor delikatesse. Sørg for at få den ekstra lagret, og køb den også gerne med hjem vakumeret fra lufthavnens store udvalg af oste, mandelkager og vin når du skal hjem.

Jeg checker nu ind på Hotel São Jorge Garden, som bugter sig, som en lang to-etagers slange langs vulkankysten med et perfekt vue til den allestedsnærværende vulkan på Pico. 

Næste morgen kører jeg med taxichauffør rundt på øen for at opleve naturen, som de fleste turister på øerne oplever på vandreruterne, her med hele syv officielle af slagsen.

Turen starter udenfor Velas med et besøg på én af de tre ostefabrikker, før turen går videre ad nordkysten til naturfænomenet Fajã da Caldeira do Santo Cristo. Den lille saltvandssø ved udmundingen til havet gemmer nemlig på muslingen Amijêoas, som kun lever her. Den prøver jeg på den lokale Restaurante Amigos før kaffen indtages i Europas eneste kaffeplantage også på sydkysten.

Turen ender, hvor vejen ender. Nemlig Ponta do Topo med fyrtårnet, hvor man kan se ud til den lille Topo ø og fuglereservat, hvor den lokale skråpe-fugleart Cagarros skrig kan høres vidt omkring og som eneste sted i verden. 

Tilbage i Velas besøger jeg den lokale kunstner António Pedroso, som både har atelier og driver det hyggelige Boutique Bed & Breakfast Casa do Antonio i det smukke palæagtige hus med den smukke gårdhave ved havnen.

Det er tid til at hente sin kuffert og trille ned mod havnen for næste ø venter, men før det har jeg to anbefalinger til at stille sulten. I den lille hovedgade finder du den meget lokale Restaurante São Jorge, hvor den kvindelige kokkelegende har slået sig ned efter tv-programmer i USA og restauranter på fastlandet. Navnet er Luísa Fernandes eller bare “Chef Luisinha”, og hun laver skøn mad. Vil du derimod på en terrasse med udsigt over havn og færgerne, så anbefaler jeg rørt taskekrabbe i egen skal på Tasca Zé do Porto.  

Det er tid til næste færge i den skønne aften, hvor de tre øers huse begynder at lyse op langs det mørke hav. Næsten stop er vinøen Pico. 

Pico

Færgen lægger til i Madalena, hovedbyen på Pico. Endelig kommer jeg tæt på øernes højeste punkt, vulkanen Montanha do Pico, som er 2.351 meter høj og samtidi Portugals højeste bjerg.

Jeg kører langs kysten, før taxien svinger op væk fra vandet til turens mest fantastiske overnatningssted med en stærk bæredygtighedsprofil både mht. lokale materialer og køkkenet.

Lava Homes består af 14 luksus-bungalows på en skrænt alle omgivet af en frodig have med egen terrasse og med adgang til en skøn infinity pool, yogahus og den fortræffelige Magma restaurant med den smukkeste havudsigt. Det er også det vue, der møder en i sengen, når man vågner op og åbner terrassedøren. 

Nå, men jeg kan jo ikke ligge her hele dagen, selv om det er skønt. Bilen er klar og bortset fra en travetur op til vulkanen eller rundt i området med småsøer og krogede træer, så er den store attraktion her på øen vinen og de helt fantastiske basalt/lava-stenhegn, der er bygget op omkring vinmarkerne for at holde på varmen og beskytte druerne mod saltvand. Faktisk er de så unikke, at markerne er en del af UNESCO verdensarv.

Vinmuseet Museu do Vinho do Pico er interessant og ligger midt i verdens største have af dragetræer! På vejen rundt om øen er det et must at besøge Azores Wine Company – ikke blot for deres udsalg af vine, men også for deres gourmet restaurant, vinsmagning og fem studiolejligheder med terrasser midt i vinmarkerne blandt lavahegn og udsigt til havet.  

Det er ved at blive aften, og jeg skal spise egnsretter i en moderne version hjemme på Lava Homes Magma Restaurant, og så skal der pakkes før turen går med færge den korte tur fra Pico til Faial og så med fly tilbage for tre dage på hovedøen São Miguel.

São Miguel

Jeg lander efter ø-hoppet i lufthavnen og kører til Ponta Delgarde, hvor jeg denne gang, modsat sidst, har valgt at indkvartere mig mindre stiligt, men med location location location på det trestjernede Hotel Talisman med udsigt til byens smukke park down town. Otte af værelserne har balkon, og på taget en opvarmet mini-pool med udsigt over byen med bjerge og hav som kulisse.

Jeg pakker det våde badetøj fra Pico ud af kufferten og drager med hotelhåndklædet i rygsækken ned til havnebadet Piscina Portas Do Mar.

Mød og svøm med de lokale væk fra de klorede pools med all-inclusive, og nyd solnedgangen, før aftensmaden endnu en gang indtages på min yndlingsfiskerestaurant Cais da Sardinha. Denne gang udendørs med udsigt til byens både og den gamle portugisiske fæstning Forte de São Brás, der nu er hjemsted for et lille militærhistorisk museum med kanoner og militærgrej, som vidner om at øerne herude i Atlanten ligger strategisk mellem Afrika, Europa og Amerika.

Næste dag er det tidligt op. Er du her i flere dage, kan du vælge at bo på selve havnefronten på øens eneste 5-stjernede Grand Hotel Açores Atlântico.

Pak badetøjet, og tag med bus eller lejebil østpå via det smukke naturreservat og nu udslukte vulkankrater Lago do Fogo, kun 25 km fra hovedstaden, til den gamle kurby Furnas varme boblende kilder. Midt i parken Parque Terra Nostra, mellem palæer og sjældne træer, finder jeg en enorm svovlgul pool med naturligt 37 grader varmt kildevand. Husk og skyld dig og tør dig ikke med et hvidt håndklæde – just saying!

I landsbyen skal du absolut prøve den lokale ret Cozido das Furnas, en traditionel gryderet, som består af oksekød, svinekød, kylling, krydderpølser, blodpølse, kål, gulerødder og kartofler. Retten færdiglaves ved, at man sætter gryden ned i et hul i jorden, og lader den vulkanske varme sørge for tilberedningen. Bom apetite!

Hjemturen går gennem Europas to eneste teplanter på nordkysten. Smag den grønne og den sorte te, og køb den gerne med de lokale ananasstykker. Azorerne i en nøddeskal.

Jeg er tilbage i hovedstaden, og turen går ned til havnen igen, for her er der gang i den lokale bar Provisório, som om sommeren udvikler sig til diskotekslignende tilstande udendørs og lige ud til marinaens skibe. Her sætter jeg mig helt ud til vandet med min guidebog, mit kamera, min insta og en iskold Azores Juicy IPA, ja, mikrobryggerierne er kommet til øerne, og lader tankerne flyve rundt blandt de fem øer før afrejsen i morgen.

Øhoppet er slut. Fem øer ud af de ni er udforsket på to uger med fly, færger, cykel, bil og travesko. Havets spisekammer er enormt og delikat, de lokale vine fra Pico er tørre og svovlende på den helt rigtige måde, en hjertelig og hjælpsom befolkning, rimelige europriser, svovlede varme kilder og en natur, som er så eksotisk, barsk og overvældende her mellem Amerika og Europa, at jeg kun kan glæde mig til, at jeg igen sidder på vej til lufthaven for og besøge de sidste fire øer. Skønhed her midt i golfstrømmen. Kom afsted! 

Book din rejse

Bravo Tours har som det eneste rejsebureau egne chartrede fly med direkte flyvninger på kun fem timer til hovedøen São Miguels største by Ponta Delgarde to gange om ugen fra København og Billund, og ikke helt så ofte fra Aalborg. Køb flight only eller book hotel, fly og transfer samlet.

En særlig ø-hop pakke kan bookes hos Bravo Tours i maj og september. Du kan også flyve fra Danmark med stop i Lissabon eller Porto og lave en kombination med byferie på Portugals fastland med det portugisiske flyselskab TAP.  

Hvad: Tips med Mr. Copenhagen a.k.a. Henrik Thierlein
Hvor: Øhop i Atlanterhavet – med fly og båd mellem øerne på farverige Azorerne
Hvem: Følg Henrik Thierlein på hans Instagram-profil med tips til oplevelser – inkl. 60 fotos fra Azorerne
Hvordan: Læs mere på VisitPortugal , VisitAzores, Bravo Tours og Turen går til Azorerne