Øl og pizza til gode priser og sjov for børn: Det skal du lave i weekenden

Kan du høre det?
Det er weekenden, der kalder!
MigogKbh er vanen tro klar med alle de bedste anbefalinger, så du trods delvis nedlukning stadig kan nyde en weekend i København.
Køb god øl til gode priser
Der er intet så ærgerligt som at hælde god øl ud i vasken.
Derfor er ÅBEN i Kødbyen gået sammen med Too Good To Go, for at sælge al den øl, som ikke er blevet drukket i løbet af vinteren.
Bryggeriet håber, at mange vil være med til at redde den gode øl, så det ikke går til spilde.
Fra på fredag d. 12. marts (kl. 14-18) til lørdag den 13. marts (kl. 12-16) kan du komme forbi ÅBEN I Kødbyen og fylde 1L growler af det øl, der ellers ville blive smidt ud, til 59 kr.
Man kan enten medbringe sin egen growler eller købe en i baren.
Derudover kan du også vælge 1 liter øl, der kommer helt friskt fra tanken, for mellem 100-140 kr. alt efter, hvilken øl, du vælger.
Du kan også mikse en six pack med øl fra bottle shoppen.
Hvor: ÅBEN Kødbyen, Slagtehusgade 15, 1715 København V
Hvornår: Fredag d. 12. marts kl. 14-18 og lørdag d. 13. marts kl. 12-16
Hvordan: Du kan læse mere på ÅBENS hjemmeside her

Besøg legepladser og grønne områder på Vesterbro
Skal børnene underholdes i weekenden eller trænger du blot til luftforandring – så har vi også din ryg.
Byen emmer nemlig af sjove legepladser til børnene og skønne parker til de voksne.
Vi har samlet de allerbedste på Vesterbro lige her.

Tag til Flødekagefredag hos Meyers
Når det er fredag, så må man heldigvis gerne spise kage (det må man faktisk alle dage).
Vores fredagskage indtager vi hos Meyers, for de har nemlig indført flødekagefredag.
Den første fredag hver måned sætter Meyers Bageri en ny flødekage på programmet, som kun kan fås hver fredag måneden ud.
Kagerne henter næring i Danmarks stolte flødekagetraditioner, men vil også stikke en smule af i forskellige retninger.
I denne måned har den klassiske Tivolikagen fået et lille twist, og det kan du læse mere om her.
Hvor: Meyers Bageri på Nørrebro, Østerbro og Amager, i København K samt hos Meyers Deli på Frederiksberg
Hvornår: Hver fredag
Hvor meget: 42 kr.
Spis pizzaer fra Pizzahytten til specialpris med MigogKbh
Måske du allerede kender dem fra Aarhus, hvor Pizzahytten er ét af byens allermest populære pizzeriaer.
For har man først sat tænderne i en af deres sprøde, fyldige autentiske pizzaer, så kommer man helt sikkert igen.
Her i København har de netop åbnet deres allerførste restaurant i Carlsberg Byen, og i samarbejde med MigogKbh kan du til og med på søndag smage de lækre pizzaer til en ekstra god pris.
Vi har helt eksklusivt fået lov at sælge fire af deres populære pizzaer til en ret skarp pris, hvor du sparer 30% på en af deres populære pizzaer.
Udover de fire pizzaer, som også er et finde på kortet til daglig, har Pizzahytten udviklet en særlig MigOgKbh Special pizza kun til denne uge – dét er sejt, synes vi selv.
Normalt sælges de til 79 kr. per pizza., men i den kommende uge fås fem forskellige slags pizzaer fra Pizzahytten til kun 55 kroner hos MigOgKbh.
Hvor: Tapperitorvet 1, 1799 København V
Hvornår: Tilbuddet gælder indtil d. 14. marts 2021
Hvor meget: Udvalgte fire pizzaer til 55 kr. (spar 30%)
Hvordan: Bestil her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram