Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Øl og tv-kokke: Masterchef kokkene indtager Nørrebro Bryghus

Af Rasmus Kramer Schou
Masterchef Jul 2019 Foto: TV3
Masterchef Jul 2019 Foto: TV3

Masterchef på TV3 er det mest sete madprogram i landet. Her dyster håbefulde amatørkokke om at lave den bedste mad for de tre dommere.

Hvert program byder på nye udfordringer og én deltager ryger hjem, når de har brunet smøret for meget eller skilt risalamanden.

Nu er mange af dem samlet igen.

Deltagerne fra Masterchef Jul 2019 indtager nemlig køkkenet på Nørrebro Bryghus og laver Masterchef Takeover.

Læs også: Københavns fedeste job?: Bliv korleder på ølbar med fællessang og kolde fadøl

Masterchef Jul 2019 Foto: TV3

5 retter med øl

Det sker lørdag 29. februar, hvor 7 af de dygtige deltagere fra Masterchef Jul 2019 sammen med den normale køkkenchef Morten, har udviklet en velbalanceret 5-retters menu, hvor Masterchef deltagernes personlige præg stadig skinner igennem.

I bedste Masterchef stil blev deltagerne stillet en opgave, der i dette tilfælde var at sætte fokus på  øl og øl-elementer i maden.

Læs også: Mor ska’ ha’ en øl: Nu er der torsdagsbar for nybagte forældre

Særlig øl-menu – og meget af den

Til de 5 retter er det selvfølgelig også udviklet en særlig beverage menu, så man kan komme på rejse i øluniverset. Bryghuset har i dagens anledning lovet at skænke godt op, så stemningen kan følge med.

Masterchef deltagerne vil før hver servering på skift fortælle om tankerne bag udviklingen af de enkelte retter.

Der vil ligeledes være mulighed for at snakke med deltagerne omkring Masterchef anekdoter og madnørderi, når de går rundt ved bordene under middagen.

Når aftenen er ved at være omme stemmes der om den bedste ret, for det er ikke en rigtig Masterchef aften uden lidt konkurrence.

Læs også: Skål på skotsk: Byens nye ølbar serverer humle fra højlandet

Hvad: Masterchef Takeover
Hvor: Nørrebro Bryghus, Ryesgade 3
Hvornår: Lørdag 29. februar 18-22
Hvor meget: 450,- for de 5 retter. 750,- hvis man tager ølmenuen med
Hvordan: Læs mere lige her

Èt like på MigOgKbh’s Facebook og du er altid opdateret om Kbh.

Del artikel

Andre læser også