Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ølfestival, gadefest og Magnum-is: Her er din weekend i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Loppemarked på Bryggen. Foto: PR
Loppemarked på Bryggen. Foto: PR

Hvad skal du lave i weekenden? Her er vores bud på det bedste, du kan tage dig til i København.

Verdens bedste øl i stride strømme

Ølfestivalen Mikkeller Beer Celebration Copenhagen indtager Øksnehallen fredag 10. og lørdag 11. maj.

Gør svælget klar, for 105 forskellige bryggere har meldt deres ankomst – hvilket gør festivalen til en af verdens mest anerkendte.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Mikkeller Beer Celebration Copenhagen 2019
Hvor: Øksnehallen, Halmtorvet 11
Hvornår: Fredag 10. maj og lørdag 11. maj
Hvor meget: 515,- for indgang, øl og et smageglas
Hvordan: Læs mere her

Foto: PR

Design din egen Magnum-is

Magnum Pleasure Store er netop åbnet i København, og frem til 31. maj kan du designe din egen Magnum-is med knas, krymmel og glitter.

I butikken står fingernemme ismagere klar til at sammensætte is efter dit design. Du skal blot fortælle, hvordan din is skal smage og se ud.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Magnum Pleasure Store
Hvor: Købmagergade 42, København K
Hvornår: 3. til 31. maj 2019. Tirsdag til søndag kl. 12-18. Mandag lukket.
Hvor meget: 40 kr.

Foto: PR

Ikonisk Østerbrohus åbner ny restaurant

Østerbrohuset var oprindeligt en af Københavns mange gamle sporvognsremiser, men fredag skrives der et nyt gastronomisk kapitel i bogen, når Restaurant Østbro 103 åbner.

Den nye restaurant holder åbningsfest, og byder på gratis mad og drikke fra kl. 15-18. Her kan man afprøve menukortet, som er fuldkommen nyt.

Læs mere i vores artikel her.

Hvad: Østbro
Hvor: Århusgade 103
Hvornår: Åbner fredag 10. maj
Hvor meget: Gratis mad og drikke mellem 15-18
Hvordan: Læs mere her 

Gadefest på Nørrebro

De erhvervsdrivende i Rantzausgade på Nørrebro har slået sig sammen om at holde en 13 timer lang gadefest med fællesspisning, loppemarked, sæbekasseløb, cykelringridning og meget mere.

Gaden spærres for trafik, og fra kl. 10 til 23 kan du deltage i løjerne.

Ved Brorsons Kirke vil der være musik, og du kan købe mad og drikke dagen lang.

Se hele programmet på Facebook.

Hvad: Gadefest
Hvor: Rantzausgade, København N
Hvornår: Lørdag 11. maj kl. 10-13
Hvor meget: Gratis adgang

Foto: PR

Stort loppemarked på Bryggen

Søndag er det igen tid til et af Københavns største og hyggeligste loppemarkeder, og der er som altid massevis af boder at gå på opdagelse i.

Faktisk er det omkring 150 stader, der indtager Islands Brygge, og de er alle udlejet til private sælgere, så du kan forvente massevis af gamle sager fra gemmerne.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Islands Brygge, København S
Hvornår: Søndag 12. maj 2019 kl. 10-16
Hvor meget: Gratis adgang

Foto: Pxhere

Italiensk smagsrejse på Restaurant Basso

Hver søndag i maj er der dømt fri leg i køkkenet på restauranten Basso i Dronningens Tværgade.

Her har de fundet på arrangementet Sunday Tasting, som giver kokkene frie tøjler, så de kan sammensætte en tasting-menu bestående af 13 retter.

Basso lover, at det bliver både ekstraordinær og spændende, og det koster kun 250 kr. at spise med.

Bestil bord her.

Hvad: Sunday Tasting
Hvor: Restaurant Basso, Dronningens tværgade 22, København K
Hvornår: Hver søndag i maj
Hvor meget: 250 kr.

Fodboldfest på irsk pub

Der er fest for fodboldfans med hjertet i Liverpool søndag eftermiddag på Old Irish Pub på Vesterbrogade, hvor kampen mellem Liverpool og Wolverhampton vises.

Det er Premier Leagues sidste spillerunde, og hvis alt flasker sig for Liverpool, kan de løfte pokalen. Det kræver dog, at Manchester City på samme tid sætter point til i deres kamp.

I dagens anledning er der livemusik, konkurrencer og selvfølgelig spandevis af øl.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Liverpool vs Wolverhampton
Hvor: Old Irish Pub, Vesterbrogade 2 D, København V
Hvornår: Søndag 12. maj kl. 11. kampstart kl. 16.

Del artikel

Andre læser også