Ølfestival, jazz på rooftop-bar og sjov familieaktivitet i Valbyparken: 11 sjove events til weekenden
Info: Denne artikel indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres bookinginformationer med i artiklen.
Weekenden nærmer sig med hastige skridt, og vejret ser ud til at blive fremragende.
Vi giver derfor vores bedste bud på, hvad du kan lave i weekenden i hovedstaden.
Husk også at du altid kan finde spændende events i København i MigogKbh’s smarte kalender.
God weekend!
Born Into The 90’s
I Pumpehuset er der i weekenden stor 90’er-fest.
Her hyldes en periode, som har været særdeles betydningsfuld for musikbranchen og de toner, vi lytter til i dag.
R&B- og hiphop-scenen boblede, og pophits blev produceret på helt nye måder.
Lørdag den 25. maj kan du danse til alt det bedste hiphop og R&B fra 90’erne – lige fra undergrundens beats til de allerstørste hits, når en håndfuld DJs fyrer op for festen.
Pumpehuset lægger gulv til, når Typhoon & friends åbner dørene for Københavns fedeste festtidsrejse tilbage til 90’erne, hvor Hip Hop og R’n’B havde en helt særlig lyd.
Fem timer med alt det bedste fra undergrunden, hits og udødelige klassikere.
Entré koster 190 kroner, og billetter kan købes her.
Hvad: Born Into The 90’s
Hvor: Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København
Hvornår: Lørdag den 25. maj 2024 fra kl. 22
Festival i Jernbanebyen
Omkring 4000 glade københavnere ventes at slå sig løs, når Spor10 Festival byder på sport, mad og optrædener i Jernbanebyen lørdag den 25. maj.
“Spor10 Festival er en gratis en-dags festival, der hylder fællesskab, bevægelse, bæredygtighed, sundhed og kreativitet”, fortæller arrangørerne begejstret.
Festivalen har tidligere taget københavnerne med storm, fordi den byder på mange forskellige former for idræt, udstillinger og fælles aktiviteter.
På programmet er der bl.a.:
- Dansebattles for både børn og unge
- Rulleskøjte- og løbehjulskonkurrencer
- Oplæsninger fra Forfatterskolen
- Basketballtræning med Hovedstadens Basketball Fællesskab
- Saunagus og isbade hos PlugIn
- Lækker, sundmand fra Noon og Café Mors Varme Hænder
- Spil bordtennis med bordtennisrobot
“Festivalen skal være med til at inspirere til øget samarbejde og aktivitet og skabe nye netværk og ideer. Derfor er alle velkomne på tværs af alder og baggrund, og du har mulighed for at være med som både publikum og som deltager i workshops og turneringer, fortæller arrangørerne.
Du kan læse mere på hjemmesiden, hvor du også kan se det fulde program.
Hvad: Spor10 Festival
Hvor: Spor10, Vasbygade 10, 2450 København SV
Hvornår: Lørdag den 25. maj kl. 10 til 20
Gratis rundvisning i Porten Vridsløse
Igen og igen har du set hele Danmarks Egon Olsen spankulere ud ad den store grønne port på Vridsløselille Statsfængsel.
Nu får du chancen for selv at gå ind af den – ikke med en plan under armen – men måske med en picnickurv.
Kulturpunktet Porten arrangerer nemlig igen i år gratis åbent hus i det gamle fængsel 25. maj.
Som noget nyt er det muligt at medbringe picnictæpper, og nyde de grønne omgivelser på den gamle fængselsgrund ganske gratis.
”Og så er det muligt at købe en aktivitetsbillet for 55 kroner, som giver adgang til alle de særaktiviteter, som vores aktører afholder i løber af dagen”, forklarer Nicklas Smedegaard Pedersen.
MigogKbh var selv til omvisning i det gamle fængsel forleden og kan varmt anbefale, at man griber muligheden for både at høre alle røverhistorierne om fangeflugt, indsmuglede mobiltelefoner, bandekrig og historiske detaljer om massemordere og kendte fangere.
Det er nemlig pensionerede ansatte, der selv står for rundvisningerne i det kæmpemæssige fængsel, der for nylig blev brugt som kulisse til den kendte Tv-serie Huset.
Og de svarer lystigt på alle de spørgsmål, du måtte have.
Hvis du ikke ’smugler’ din egen mad med, er der mulighed at tilkøbe billetter til fællesspisning, men også en efterfest og en aktivitetsbillet, der for 55 kroner giver adgang til de særaktiviteter, som området byder på denne dag.
For de gæster, der køber en aktivitetsbillet, er der også rundvisning og ølsmagning i mikrobryggeriet Slowburn, som er etableret under fængslets tidligere uniformsdepot.
I Atelierhaven holder kunstnerne Pettersen & Hein krea-workshops med blomstermaling for børn, og Forbrændingen inviterer sammen med Albertslund Bibliotek til kanin-croquis, hvor du skal tegne en levende kanin.
Hvis du er til mere action, arrangerer Hans Knudsen Instituttet brætspilscafé i Porten og gådefulde opgaver i Riddlehouses Escape Rooms, og så spiller ’Tromleorkesteret’ vild lirekassemusik fra en hjemmekonstrueret og ildspyende maskine, de kalder Berta.
Hvad: Gratis rundvisning i Porten Vridsløse
Hvor: Vridsløselille Statsfængsel, Fængselsvej 39, 2620 Albertslund
Hvornår: Lørdag den 25. maj 2024
Danske Ølentusiasters Ølfestival
Den 24. og 25. maj åbner Danske Ølentusiaster endnu engang dørene til en verden af øl og store smagsoplevelser i Sydhavn.
Hvad enten du først lige har fået øjnene op for, hvor alsidig en drik øl er, eller du vil udvide din horisont med helt nye eller særlige smagsvarianter, så er der noget for dig på festivalen.
Du kan smage op mod 1.000 forskellige øl, møde bryggerne bag og ikke mindst opleve den fantastiske stemning, når de unikke omgivelser i det gamle lokomotivværksted fyldes med tusindvis af ølglade gæster.
En entrébillet koster 350 kr. (plus gebyr) og inkluderer 10 poletter til smagsprøver, et smageglas og et trykt program med oversigt over standene.
Festivalen deles op i sessioner (hvoraf din billet gælder til én session), og der er to sessioner både fredag og lørdag.
Enten fra kl. 11 til 16.30 eller fra kl. 17.30 til 23.
Er en enkelt session ikke nok, så kan du også købe en heldagsbillet, som for en reduceret pris giver adgang til begge sessioner fredag eller begge sessions lørdag.
I pausen mellem de to sessions kan du strække benene og måske få en tidlig aftensmad, for Lokomotivværkstedet ryddes for gæster i pausen.
Der er mulighed for at købe merchandise, flaskeøl m.m. fra udstillerne.
Billetter kan købes her.
Hvad: Danske Ølentusiasters Ølfestival
Hvor: Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV
Hvornår: Fredag d. 24. og lørdag d. 25. maj 2024. Begge dage fra kl. 11-23
Junglerun i Valbyparken
Lige om lidt kan hele familien komme ud i det grønne og give den fuld gas på en underholdende rute spækket med sjove og udfordrende forhindringer.
Der er grinegaranti og motion for både store og små, når familieløbet Junglerun indtager Valbyparken søndag den 26. maj.
I løber som et hold bestående af en voksen og et eller flere børn i alderen 5 til 12 år.
Sammen begiver man sig ud på en cirka fire kilometer lang rute, som vil føre jer gennem flot natur.
Undervejs på ruten kommer I gennem 15 samarbejdsøvelser og forhindringer, som I skal klare sammen.
Du kan se alle de sjove forhindringer og læse mere på junglerun.dk.
Billetter kan købes her.
Hvad: Junglerun
Hvor: Valbyparken
Hvornår: Søndag den 26. maj kl. 10 til 15
Bloom Festival
En af de festivaler, der kan mere end blot levere lækre sommertoner og fadøl, er Bloom, som snart vender tilbage.
Bloom har fokus på videnskab og natur, så festivalen foregår selvfølgelig i grønne omgivelser – nemlig i Søndermarken på Frederiksberg fra 24. til 26. maj.
Bloom hylder de største stjerner fra forskningens verden, når de over tre dage deler ud af fascinerende viden og nye perspektiver på universet, jorden og os selv.
Topforskerne, som kan opleves på tværs af seks scener i Søndermarken, får desuden selskab af både litteratur, kunst, livekoncerter og madoplevelser.
Besøger du Bloom, kan du blandt andet opleve hjerneforsker Lisa Feldman Barrett (CAN), debattør Emma Holten, søster-duoen PRISMA, bandet Kind mod Kind samt geolog Jan Zalasiewicz som giver sit bud på, om det er biler, airfryers eller plastikkopper, vi efterlader til fremtidens arkæologer.
Du kan sagtens tage hele familien med for blandt andre ZOO, Statens Naturhistoriske Museum og Copenhagen Contemporary er blandt festivalens samarbejdspartnere, så der er rig mulighed for at lege, lære og blive klogere – lige meget om man er stor eller lille.
Børnene kan opleve alverdens science-aktiviteter som live krokodilledissektion, raketværksted, et kunstlaboratorie, naturbingo og krible krable-ekspeditioner i Søndermarken.
På Bloom finder du også en lang række lækre vegetariske madboder samt et væld af barer.
Der er fri entré til Bloom alle dage.
Læs mere om festivalen og se program samt line-up her.
Hvad: Bloom Festival
Hvor: Søndermarken, Frederiksberg
Hvornår: Fra 24. til 26. maj 2024
FindersKeepers med goodiebags
Er du glad for design, kunst og secondhand, så er du sikkert allerede bekendt med designmarkedet, FindersKeepers.
De har flere gange været at finde i Øksnehallen på Vesterbro, men i weekenden rykker de til Østerbro i stedet.
Det kommer til at foregå i Art Maze, der er Københavns nye og meget imponerende venue.
Lørdag d. 25. og søndag d. 26. maj bliver der rig mulighed for at gøre et lækkert kup, når over 100 dygtige designere, kunstnere, kreative iværksættere, som alle sælger deres unikke produkter.
Du finder det bedste design inden for blandet andet keramik, møbler, kunst, tøj, smykker, accessories og meget mere.
Normalprisen for en dagsbillet 70 kr. til FindersKeepers, men køber du en billet allerede nu, får du hele weekenden til kun 45 kroner.
Vil du bare gerne nøjes med en enkelt dag, er prisen 35 kroner.
Børn under 12 år kommer gratis ind, og der er halv pris til pensionister og studerende.
Er du hurtig, er der goodiebags til de første 100 gæster med lækre sager.
Ved at købe billet på forhånd kan du komme ind på markedet allerede kl. 10. Ellers er åbningstiderne fra kl. 11-17 begge dage.
Læs mere og køb billet på deres hjemmeside her.
Hvad: FindersKeepers
Hvor: Art Maze, Bryggervangen 7, 2100 København Ø
Hvornår: Den 25.-26. maj 2024. Begge dage fra kl. 11-17
Jazz på Copenhill
På søndag inviterer CopenHill til søndagskoncert på landets fedeste rooftop-bar.
“Coffee Unlimited” spiller op og sørger for fede jazz-vibes, og i baren kan der købes vin og cocktails samt tapas eller snacks.
Der spilles 2 gange 60 minutter, hvorimellem der vil være en pause.
Vær opmærksom på, at du køber billet til enten tidlig eller sen indgang.
Du køber billet til at deltage fra kl. 13-17 eller kl. 18-22, og koncerten starter 30 minutter efter dørene åbnes.
En billet koster 146 kroner inkl. gebyr og kan købes her.
CopenHill Rooftop bar befinder sig i 78 meter og er delvist under åben himmel.
Det er derfor en god idé at huske en trøje, da de ikke har tæpper til alle.
Hvad: Jazz på Copenhill
Hvor: CopenHill, Vindmøllevej 6, 2300 København S
Hvornår: Søndag den 26. maj
Åbning af gårdhaven på Brasserie Post med gratis østers og bobler
Byens mange hyggelige gårdhaver er så småt begyndt at åbne for sæsonen, og på fredag åbner Brasserie Post deres solrige gårdhave med udsigt til Fælledparken.
Fra kl. 17-19 serverer de bobler og østers på huset til de første 100 gæster samt gratis is til børnene.
Herefter kan der købes bobler og østers med 50% rabat frem til kl. 19.00.
Hvis man ønsker at blive hængende til middag, kan der allerede nu bookes bord i gårdhaven.
Læs mere om eventet her.
Hvad: Åbning af Gårdhaven på Brasserie Post med gratis østers og bobler
Hvor: Brasserie Post, Øster Allé 1, 2100 København Ø
Hvornår: Fredag den 24. maj kl. 17-19
Motorcykel-tur til Sverige og jubilæumsfest med Junkyard Society
I Sydhavn hører Junkyard Society motorcykelklub til.
I weekenden samler de alle motorcykelentusiaster, som har lyst til at lufte maskinen.
Det sker lørdag den 25. maj, hvor turen går til Hepcat Store i Sverige efterfulgt af klubbens 10 års jubilæumsfest på Bådehavnsgade.
Dagen starter kl. 8 i Sydhavnen med kaffe til de morgenfriske, og kl. 9 er der afgang mod Sverige.
Vejen dertil foregår i flotte grønne områder med snoede veje, og ved 12-tiden er cyklerne fremme ved Hepcat.
Kl. 15 vendes snudes mod Danmark og dem der har lyst kan tage med til jubilæumsfesten hos Junkyard.
Her skal der festes på den industrielle grund med flyver sjusser, søm blok, olietønde, dækafbrænding, øredøvende tunes, flæskestegssandwich og en ladning iskolde dåsebajere.
Priserne er overkommelige, stemningen er høj og der er mulighed for at snakke motorer og maskiner med alle de andre bikere.
Hvis man vælger at tage motorcyklen tilbage til Junkyard, kan man sagtens lade den stå til dagen efter, da området er låst af om aftenen og natten, samt weekender.
Du kan læse mere om turen til Sverige samt Jubilæumsfesten på Facebook.
Hvad: Motorcykel-tur til Sverige og jubilæumsfest med Junkyard Society
Hvor: Starten går fra Junkyard Society i Sydhavnen, Bådehavnsgade 38, 2450 København SV
Hvornår: Lørdag den 25. maj. Køreturen starter kl. 9 og kl. 18 begynder jubilæumsfesten hos Junkyard
Klima og Jubilæumsfestival i Stefanskirken Nørrebro
På lørdag er der Rock for træer – Klima og Jubilæumsfestival i Stefanskirken Nørrebro.
Der er fri entré og formålet med dagen er at samle ind, så de kan plante træer.
Raske Penge åbner scenen kl. 17.15 og efter ham optræder både Bisse, Stjernevask og Anthon Stachs.
Der vil også være poesi og tatovør Lena vil udføre træ-tatoveringer.
Den bæredygtige snedker Anders Knast fra Stefansgade vil holde snittekursus og fortælle om bæredygtigt træ, og der vil også være forskellige boder.
Du kan se den fulde spilleplan og læse mere om arrangementet på Facebook.
Hvad: Klima og Jubilæumsfestival
Hvor: Stefanskirken Nørrebro, Nørrebrogade 191, 2200 København N
Hvornår: Lørdag den 25. maj fra kl. 17