Gratis at være med: Københavnsk madmarked inviterer til ølyoga med kolde bajere

Solhilsner, behagelige hundestræk og kolde bajere.
Det er ikke bare en genial kombination, men også opskriften på en sjov aktivitet, som du kan komme med til ganske gratis.
Broens Gadekøkken, som ligger lige ved Inderhavnsbroen i København, har jævnligt ølyoga, hvor du kan være med til at prøve den festlige disciplin under åben himmel.
For begyndere og øvede
Ølyoga går ud på, at man under kyndig vejledning af en yoga-instruktør dyrker yoga på pladsen ved Broens Gadekøkken, mens man drikker dåseøl fra Braw.
Alle kan være med uanset, om man er trænet yoga-entusiast eller nybegynder.
Yogamåtter kan lånes på stedet, men har man sin eget, må man meget gerne medbringe den.
I august er der ølyoga d. 10. og 24. august i tidsrummet klokken 18.00 til 19.00.
Det er ganske gratis at være med.
Se mere på Facebook lige her.
Hvad: Ølyoga
Hvor: Broens Gadekøkken, Strandgade 95, København K
Hvornår: Onsdag d. 10. og d. 24. august kl. 18-19