Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

København overrasker: Ny Østerbro-restaurant modtager 2 Michelin-stjerner

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Koan. Foto: Neve Qaraday
Koan. Foto: Neve Qaraday

Der er blevet hvisket i krogene, og fingrene har været krydset.

Skulle København nu have endnu en Michelin-restaurant i form af Koan på Langelinie?

Nu har vi svaret, og det er et rungende JA!

Kristian Baumann og hans team gjorde det.

Ved præsentationen af årets Michelin Guide Nordic og uddelingen af de nordiske Michelin-stjerner i den finske by Turku, er det netop blevet offentliggjort, at Restaurant Koan modtager ikke bare en, men hele to af de eftertragtede stjerner.

Flere danske madeksperter havde allerede gættet på, at det ville ske, og det viste sig altså, at de fik ret.

Bag restaurant Koan står Kristian Baumann, der tidligere huserede på 108.

Gourmetrestauranten begyndte som en pop-up i Empirical Spirits lokaler på Refshaleøen, og poppede derefter op i Relæs gamle lokaler i Jægersborggade.

I april åbnede de så i egne permanente lokaler på adressen Langeliniekaj 5.

Køkkenet på Koan fortolker de traditionelle koreanske tilberedningsteknikker og smage og kombinerer med nordiske råvarer. 

Del artikel

Andre læser også