Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her finder du lækker morgenmad og brunch på Østerbro og i Nordhavn

Er du på udkig efter et godt sted at spise brunch i Nordhavn eller på Østerbro? De to københavnske bydele har en stribe restauranter og caféer, der er værd at besøge. Om du er mest til at sidde ved Søerne på Østerbro eller skal finde et sted nærmere Svanemøllen, så er der gode brunchanretninger at finde. Det samme gælder den nye bydel Nordhavn, hvor flere spændende steder er åbnet de seneste år og nu er værd at cykle efter. 

Dag H 

En sand klassiker ved Søerne er Dag H, som altid er velbesøgt. Her har du i årevis kunnet spise lækker brunch, og sådan er det stadig. Du kan enten vælge en af deres store brunchanretninger eller i stedet sammensætte din egen af mindre retter som omelet, pandekager og croissant.  

Hvor: Dag Hammarskjölds Allé 38, 2100 København Ø

The Laundromat Café

The Laundromat Café er en rigtig Østerbro-kending. Her er både børn og voksne velkomne, og brunchen fås endda i børnestørrelse. Er det den store sult, der skal stilles, tilbyder The Laundromat Café den helt store, tunge brunch med bacon, pølser, pandekager og meget mere. Er du til en mindre portion, er der også råd for det med favoritter som avokadomad, acai bowl, yoghurt og andre ting. 

Hvor: Århusgade 38, 2100 København

Café Livingstone

 Kan du lide at samle din egen brunch, er Café Livingstone et bud. Her sammensætter du selv måltidet af flere småretter, og der er nok at vælge imellem. Blandt andet smoothie-bowl, ostemad, eggs benedict og en række andre sager kan du stille sulten med her. Café Livingstone ligger lige ved Søerne.  

 Hvor: Sortedam Dossering 81, 2100 København Ø

Gotland Café & Vinbar

Det er ikke kun vin, du kan få indenbords, når du besøger Gotland på Østerbro. I weekenderne er der også brunch på menuen. Det hyggelige spot, som du finder på hjørnet af Østerbrogade og Carl Nielsens Alle, har kun én brunch på menuen, så det tager ikke lang tid at beslutte sig. Tag plads lørdag eller søndag formiddag og spis din brunch i hyggelige omgivelser på den lille café.

Hvor: Østerbrogade 224, 2100 København 

John & Woo

En af byens nyere pladser hedder Gøteborg Plads og ligger i Nordhavn. Her finder du den franske restaurant John & Woo på en god hjørneplacering lige ved vanden og havnepromenaden. John & Woo har et par forskellige brunchanretninger, du kan vælge imellem, og der kan tilkøbes mere mad, hvis du er rigtig sulten. Restauranten har mange pladser indenfor, men også en store udeservering, hvorfra man kan nyde udsigten og livet i bydelen. 

Hvor: Göteborg Plads 2, 2150 København