Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Se hele programmet: 9 dage lang ølfestival klar med mange fede events

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto: PR
Foto: PR

Hele København danner rammen, når Copenhagen Beer Week knapper op for ni dage i øllets tegn fra den 5.-13. maj.

Singalong og ølsmagning, Beer Makers Dinner på Bjørnekælderen og (øl)rundvisning på Glyptoteket er blot nogle af de ting, man kan opleve til Copenhagen Beer Week.

Årets program er landet, og arrangørerne bag ølfestivalen kan afsløre, at øllens unikke smagsunivers er en af de helt store temaer, når festivalen for alvor går i gang lige om lidt.  

På bryggerier, restauranter og barer

I 2023 løber Copenhagen Beer Week af stablen for fjerde gang og på byens bryggerier, restauranter og barer er fustagerne fyldt op og gjort klar til festlige dage med ølfestival og øloplevelser i særklasse.  

Foto PR

“Copenhagen Beer Week er i sin enkelthed en festival, der sørger for, at vi kan få øl i glasset,” fortæller festivalchef Christian Thomsen, som videre fremfører, at festivalens overordnede tema handler om ‘smag’.  

“Det er ikke kun smagen af malt og humle, som vi ønsker at udforske. 

Det er smagen af mad i samspil med øl, smagen af kreativitet og forskellighed, når det kommer til brygmetoder, produktion og håndværk og selvfølgelig smagen af historie, traditioner og kultur,” afslutter Christian Thomsen.  

Smag forskellen  

Fra 5.-13. maj kan tørstige og nysgerrige festivalgæster gå på opdagelse i øllens smagfulde univers, når Copenhagen Beer Week teamer op med de bedste bryggerier, restauranter og barer. 

Oplev hvordan mad og øl kan løfte hinanden til nye smagshøjder, bliv klogere på brygmetoder, smagskarakteristika og humletyper, tag med til lærerige talks samt sjove og anderledes øl aktiviteter – også uden procenter.

Kort sagt: Smag dig gennem de uanede variationer øl fra hele verden, når Copenhagen Beer Week omdanner København til én stor ølfestival.  

Mulighederne er mange, og programmet er bredt. 

Læs mere og se hele programmet på Copenhagen Beer Week’s hjemmeside lige her.

Hvad: Copenhagen Beer Week 2023
Hvor: På restauranter, barer og bryggerier i hele København
Hvornår: Fra 5.-13. maj

Del artikel

Andre læser også