Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sælg dit gamle kluns: Om lidt åbner ny loppe- og vintage-butik på Vesterbro

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Loppe Expressen, PR
Foto: Loppe Expressen, PR

Bugner dit klædeskab af tøj, tasker og sko, så du knap nok kan lukke lågerne?

Eller har du bare alt for mange bøger og keramikvaser i dit hjem?

Så kan det være, du skal booke end stand i Vesterbros nye loppe- og vintage-biks, som åbner i denne uge.

På adressen Tullinsgade 10 er der lige nu ved at blive gjort klar til, at Loppe Expressen kan byde indenfor til genbrugsshopping, og her kan du både købe og sælge.

Alverdens genbrugsgrej

Hvis du trænger til at få ryddet ud i gemmerne, kan du booke en stand og sælge alt det, du ikke bruger mere.

Det kan eksempelvis være beklædningsgenstande, men det kan også sagtens være køkkengrej, vinyler eller noget helt andet.

Har ungerne for meget legetøj, kan der også sælges ud af det hos Loppe Expressen.

Butikken åbner 3. september, og der er allerede åbent for stand-booking, så der er noget at købe, når døren åbnes på lørdag.

En stand lejes på ugebasis, og butikken tager 15 procent i kommission for solgte varer.

Se mere på Facebook.

Hvad: Loppe Expressen
Hvor: Tullinsgade 10, København V
Hvornår: Åbner lørdag 3. september 2022 kl. 9

Del artikel

Andre læser også