Opgrader din stue


Skal du bruge inspiration til at opgradere din stue? Søg ikke længere! I denne artikel har vi samlet samtlige idéer til, hvad du kan gøre, for hurtigt at gøre din stue hyggelig igen – uden at det behøver være de helt store omrukeringsprojekter!
Planter gør stor forskel
Hvis du er interesseret i at skabe en ny atmosfære i din stue, kan planter hurtigt være behjælpelige. Selvfølgelig kommer det ikke til at gøre den store forskel, hvis ikke du investere i lidt mere end blot en enkelt plante.
Find et par gode hjørner – hvor solen selvfølgelig når ind – og placer dine planter. Du kan med fordel placere dem på små eller høje planteborde. Det giver hurtigt en ekstra effekt! Husk at planterne bør placeres et sted, hvor du har godt udsyn til dem – eller hvor de på en anden måde har en indflydelse på rummets balance.
Har du overvejet en lænestol?
Ofte kan det være svært at tænke ud af boksen, når man vil indrette et rum. Man ser stuer som disse hele tiden og får derfor hurtigt en tendens til, at indrette stuerne på samme vis. Har du dog overvejet at investere i en lænestol? Den springer lidt ud af den klassiske stue med sofa, sofabord, tv og tv bord.
Du kan eksempelvis investere i en dansk design lænestol, for at skabe dig et hyggeligt hjørne. Man går aldrig galt i byen med dansk design! Det gør også en rigtig stor forskel, at du nu har mulighed for at sætte dig et andet sted i rummet. Her kan du skabe dig en hyggekrog til eventuelt at læse, tale i telefon eller hvad ellers, du ønsker at bruge din nye plads til.
Mal en væg
Hvis du har besluttet dig for, at du gerne vil gøre noget mere end blot at investere i en lænestol eller nye planter, kan du med fordel også male en væg. En malet væg vil bestemt give et helt nyt udtryk til din stue.
Du bør dog holde dig til støvede farver – eller lysere nuancer. På den måde får du ikke en alt for dunkelt stue, hvor du ender med at fortryde dit valg af farve senere hen.
Lav en kreativ væg
En sidste ting, som vi vil rådgive dig til at gå i gang med, er en kreativ væg. Du kan selvfølgelig holde dig til blot at male en enkelt væg i lejligheden (eller huset) – men du kan også hænge dine yndlingsbilleder og malerier op i rammer. Lad det enten fylde hele væggen eller blot en andel af den. Du kan også vælge at sætte et vægtæppe op som alternativ til billederne! Hvad end du vælger, vil det helt sikkert være med til at sparke nyt liv i din stue.