MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev København fra vandet: 7 sjove aktiviteter til søs

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto GoBoat Facebook
Foto GoBoat Facebook

København er en skøn by, men den er på mange måder endnu skønnere fra vandet.

Heldigvis er byen fyldt med fede aktiviteter til søs, og du får det fulde overblik lige her.


Foto PR

Friendships

Friendships holder til på Christianshavn tæt ved Broens Gadekøkken, og her kan du leje din helt egen båd i 1-3 timer.

I kommer til at være jeres egen kaptajn, og I kan derfor helt selv styre hvor turen går hen, og hvor hurtigt det skal gå.

Friendships kræver kun, at føreren af båden er fyldt 18 år og ikke er beruset.

Mad og drikke kan I selv vælge at medbringe, så her er altså også godt grundlag for en virkelig hyggelig picnic til søs.

I kan være op til 8 personer ombord, og det koster 490 kr. for én time.

Læs mere og book her.


Foto GoBoat Facebook

GoBoat

Det er næsten umuligt at tage ned til vandet uden at se en GoBoat.

De er nemlig drønpopulære, og det forstår vi godt.

I kan være op til 8 personer ombord, ruten bestemmer I selv, og mad og drikke må gerne medbringes ombord.

Det koster fra 499 kr. for en time (op til 8 personer pr. båd), og de sejler fra Islands Brygge.

Læs mere og book her.


Foto: PR, Hey Captain

Hey Captain

Hos Hey Captain kommer du på en guidet tur til søs.

De har specialiseret sig i at lave Social Sailing dvs. at få gæsterne til at blive en integreret del af turen sammen med kaptajnen, som sejler jer rundt.

Glem de klassiske guidede ture – her er det en dialog imellem alle ombord.

Ideelt til at skabe sammenhold på en firmatur eller familiudflugt.

I kan være op til 12 personer i bådene, og i tilfælde af regn (dansk sommer, du ved) kan der slåes en kaleche op.

Priserne starter fra 200 kr., og der er afgang fra Ofelia Plads.


Foto Copenhagen Surf School Facebook

Copenhagen Surf School

Skal du med på moden, så skal du til at windsurfe eller stå på stand up paddle board (SUP).

Copenhagen Surf School holder til på Amager Strand, og de tilbyder kurser i begge dele under vejledning af dygtige instruktører for alle over 12 år.

Det koster 345 kr. for 1,5 time på SUP og 595 kr. for 2,5 times windsurfing.

Bliver du helt tosset med én eller begge dele kan du også købe et månedligt abonnement, hvor du kan boltre dig i vandet (næsten) lige så tosset som du vil.


Foto Green Kayak Facebook

Green Kayak

Hos Green Kayak kommer du både til at opleve byen fra vandet og gøre dagens gode gerning.

Samler du skrald i vandet kan du nemlig låne en kajak kvit og frit.

I kan starte flere forskellige steder i byen lige fra Christianshavn til Svanemøllen.

Læs mere her.


Foto PR

Kanalrundfarten

Sejl ud i Københavns historiske havn og se byen fra en ny vinkel, mens din guide fortæller om Københavns smukkeste bygninger, historiske, fredede huse og nye arkitektoniske mesterværker.

Klassisk kanalrundfart med fortællinger om København, eller måske en sejltur, hvor du kan snakke løs med dine ledsagere og gå i land på udvalgte stop?

Med billet til kanalrundfarten er der frit valg, og priserne starter fra 89 kr.


Foto Kaffesalonen Facebook

Svanerne på Peblinge Sø

Her er vandet ikke så dybt, men til gengæld er det drøn hyggeligt.

Lige ved Dronning Louise bro ligger Kaffesalonen, og her kan du leje en af de ikoniske svaner og cruise rundt i søen.

Det koster fra 100 kr./30 min. for to personer. Bemærk at de ikke kan reserves på forhånd, men der er oftest ledige “både”.