MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Guide: 19 fede oplevelser din teenager vil elske i København

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Arkivfoto. Foto: Unsplash
Arkivfoto. Foto: Unsplash

Alle, der kender en teenager, ved det.

Sådan nogle kan være svære at underholde.

Men København har heldigvis et bredt udvalg af ting, man kan lave med de store børn, og der er noget for de fleste kræsne teenagere.

MigogKbh guider til 18 fede oplevelser for teenagere i København og omegn.

Press: CopenHill/Max Mestour

1. Copenhill

Det er altså ret blæret, at København har sin egen skibakke, hvor man kan stå på ski helt uden sne og med udsigt over byen.

Men vidste du, at man også kan vandre, klatre og kælke i store baderinge på Copenhill?

Det ultramoderne energianlæg på Amager er udstyret med aktiviteter nok til en hel dag fuld af sjov, og trænger man til et hvil og noget at spise eller drikke, kan man tage plads i cafeen.

Læs mere på copenhill.dk.

Hvad: Copenhill
Hvor: Vindmøllevej 6, København S

Annonce

2. ME & MY BOX

DESIGN SMYKKER SAMMEN PÅ FREDERIKSBERG –  ALLE KAN VÆRE MED

Besøg My & My Box på Frederiksberg, og få en fantastisk kreativ dag sammen I inspirerende omgivelser.

Her kan I designe jeres helt egne smykker i høj kvalitet i et eventyrland af perler og sten. 

Design armbånd, øreringe, halskæder – alt er muligt.

Hos Me & My Box’ Studio kan du hygge dig mens du designer og er kreativ. 

Få en uforglemmelig oplevelse sammen.

Du får:

  • Grundmaterialer og bland selv perler til et valgfrit smykke (f.eks. øreringe, armbånd eller halskæde)
  • Dit smykke pakkes ind i en lille lækker stofpose
  • Tilkøb af kaffe, vand eller lemonade, og lækker kage fra Andersen Bakery

Sessionen varer 1 time og 45 minutter.

Priser fra 150,-.

Læs mere om smykkedesign hos ME & MY BOX her

Hvad: Design dine egne smykker
Hvor: Gammel Kongevej 136, Frederiksberg

3. Urban Ranger Camp

I København findes verdens højeste indendørs high roping-bane – altså en udfordrende klatrebane med sjove aktiviteter undervejs.

Den gemmer sig hos Urban Ranger Camp i et gammelt skibsværft på Refshaleøen, og her kan man klatre i 50 meters højde og prøve sjove udfordringer.

Urban Ranger Camp har desuden aktiviteter som rappelling, og alle, som er minimum 155 cm høje og vejer max. 120 kg, kan være med.

Læs mere på urbanrangercamp.dk

Hvad: Urban Ranger Camp
Hvor: Refshalevej 177, København K

4. Copenhagen Skatepark

Er din teenager vild med at skate, eller er sporten på fire hjul noget, der skal prøves for første gang, så kig forbi Enghavevej 80.

Her ligger Copenhagen Skatepark, som er et kæmpehit hos byens skateboard-entusiaster.

I den store indendørs skatepark kan man give den gas i både halfpipe og bowl, og såvel øvede som begyndere kan få undervisning.

Læs mere på Facebook.

Hvad: Copenhagen Skatepark
Hvor: Enghavevej 80, København SV

Foto: PR

5. Escape Rooms

De seneste år har escape room-trenden for alvor fået fat i danskerne, og i København findes nu stribevis af rum, hvor man skal løse gåder og mysterier for at komme ud.

Her kan man sammen med familien eller vennerne få testet samarbejdsevnerne og vredet hjernen, mens uret tikker.

Du kan blandt andet prøve escape rooms hos Mystery Makers, Escape Copenhagen, Riddlehouse og Clockedin.

6. Copenhagen Surf School

At surfe er ikke kun noget, man gør på bølgerne ved Klitmøller og Hawaii.

I Amager Strandpark holder Copenhagen Surf School til, og her står deres instruktører klar til at undervise i stand up paddle og windsurfing.

Det er ikke nødvendigt med strålende solskin og bagende varme for at få en sjov surf-oplevelse, for man kan låne våddragter på stedet.

Se mere på copenhagensurfschool.dk.

Hvad: Copenhagen Surf School
Hvor: Amager Strandpark

Creative Space
Foto: PR

7. Creative Space

Den indre designer kan slippes løs hos Creative Space, som har to keramikcafeer i byen – en på Østerbro og en på Frederiksberg – samt en i Lyngby nord for København.

Her vælger man, om man vil dekorere en vase, en kop, en skål eller noget helt fjerde, og så gælder det blot om at gribe penslen og give den gas med mønstre og farver.

Når man har malet færdig, sørger Creative Space for at glasere og brænde din keramik, og en uge efter dit besøg, kan du hente dit færdige værk.

Se mere på creative-space.dk.

Hvad: Creative Space
Hvor: Gammel Kongevej 154 på Frederiksberg og Kastelsvej 1 på Østerbro

8. Xjump

Danmarks største trampolinpark ligger ikke langt fra København.

I skal blot køre en tur til Skovlunde, så finder I den.


Stedet hedder Xjump og har ikke blot et hav af farverige trampoliner, men også aktiviteter som forhindringsbaner samt alternativ basketball og fodbold.

Børn over 12 år må gerne opholde sig i trampolinparken uden voksne.

Se mere på xjump.dk.

Hvad: Xjump
Hvor: Mileparken 10, Skovlunde

9. Bastard Café

Med mere end 4000 brætspil på hylderne skal man være særdeles kræsen, hvis man ikke kan finde sjov underholdning på Bastard Café.

På spilcaféen, som har en afdeling i Huset KBH og en i Valby Kulturhus, kan man dyste i alt fra ludo og paratviden til avancerede strategispil, og mens der spilles, kan man hygge sig med toast, varme drikke, sodavand og andre gode sager.

Vil man være sikker på, at et særligt spil er ledigt, når man kommer, kan man booke på forhånd.

Se priser m.m. på bastardcafe.dk.

Hvad: Bastard Café
Hvor: Rådhusstræde 13 i København K samt Valgårdsvej 4 i Valby

Photo Pixabay, by maxmann, Pixabay License

10. Segway Tours

I har helt sikkert set flokke af turister komme trillende på Segways i Københavns gader, men har I selv overvejet at tage en tur?

En tur på de tohjulede køretøjer er sjov for hele familien, og med Segway Tours Copenhagen kan I komme på guidet tur rundt i byen – enten for at se kendte eller mindre kendte seværdigheder.

Se mere på segwaytourscopenhagen.com.

11. Copenhagen Air Experience

Det er ikke hver dag, man får en flyvetur i en stor vindtunnel, men det er lige netop, hvad man kan hos Copenhagen Air Experience.

Her ifører man sig en særlig dragt til formålet og modtager instruktioner, så man får mest ud af oplevelsen, der kan sammenlignes med indendørs skydiving.

Copenhagen Air Experience ligger i Tåstrup – blot en kort bil- eller togtur fra København.

Se mere på airexperience.dk.

Hvad: Copenhagen Air Experience
Hvor: Galgebakkevej 3, 2630 Tåstrup

12. Luksustur i biffen

At se film i biografen er et hit hos mange teenagere – og hvis filmoplevelsen skal være noget ud over det sædvanlige, kan I besøge en af Københavns luksusbiografer.

Både MovieHouse i Hellerup og Big Bio i Nordhavn er topmoderne biografer med luksussæder, masser af benplads, imponerende lyd og knivskarpe billeder.

Se mere på moviehouse.dk og bigbio.dk.

Boulders åbner endnu en klatrehal i København. Foto: PR

13. Boulders

Motion kan man få hos Boulders i Sydhavnen.

Den store hal er udstyret med klatrevægge med forskellige hældninger og udformninger, så både begyndere og øvede klatrere kan blive udfordret.

Der er lejlighedsvis mulighed for at få fif fra instruktører.

Se mere på boulders.dk.

Hvad: Boulders
Hvor: Bådehavnsgade 38, København SV

14. Airtrix

Lige som hos Xjump kan man hoppe løs på massevis af trampoliner hos Airtrix.

Her kan man desuden prøve kræfter med parkour og klatring, og der er rig mulighed for at få dyrket motion på sjove måder.

I finder Airtrix i Nordhavn.

Se mere på airtrix.dk.

Hvad: Airtrix
Hvor: Kattegatvej 4, Nordhavn

15. Vestamager Svømmehal

I 2020 fik København en ny og topmoderne svømmehal, som kan benyttes af alle.

Vestamager Svømmehal har både vandrutsjebane, vipper, klatrevæg og et såkaldt morskabsbassin, hvor det hverken gælder om at svømme hurtigt eller lige efter bogen, men blot have det sjovt.

I caféen kan man købe sandwich, kage, sodavand og lignende.

Se mere på taarnby.dk.

Hvad: Vestamager Svømmehal
Hvor: Ugandavej 91, Kastrup

16. Hafnia-Hallen

Bordtennis, panna, bordfodbold, beachvolley og meget mere.

Der er masser at tage sig til i og omkring Hafnia-Hallen i Sydhavnen, og her kan en flok teenagere sagtens tilbringe nogle sjove timer sammen.

Når man ikke orker at dyrke mere sport eller blot trænger til en pause, kan man tage plads i caféen.

Se mere på hafnia-hallen.dk.

Hvad: Hafnia-Hallen
Hvor: Julius Andersens Vej 6, København SV

Aveny-T. Foto: PR

17. Aveny-T

Ikke alle teenagere er lige begejstrede for en tur i teatret, men Aveny-T kan noget særligt.

Her er præsenteres nemlig teater af unge, om unge og til unge.

De betyder, at forestillingerne behandler problemstillinger, som mange teenagere kender til, og hvem ved – måske går man derfra med et nyt syn på tingene?

Se aktuelle forestillinger på Aveny-T og køb billetter her.

Hvad: Aveny-T
Hvor: Frederiksberg Allé 102, Frederiksberg

18. Smykbar

Mange teenagere sætter pris på at komme væk fra skærmene og i stedet bruge hænderne til at skabe noget.

Det kan man hos Smykbar, som er en smykkecafé med afdelinger på både Østerbro og Frederiksberg.

Med perler, sten, kæder og lignende kan man lave både øreringe, armbånd, halskæder og andre flotte pyntgenstande, og man bestemmer selv, om det skal være til gave eller eget brug.

Læs mere og book bord på smykbar.dk.

Hvad: Smykbar
Hvor: Østerbrogade 88 i København Ø og Gammel Kongevej 152A på Frederiksberg

19. Værkstedet hos Sara Lou

Smykker kan man også lave på det nye sted Værkstedet hos Sara Lou, som ligger på Nørrebro.

Her er det dog sølv, der arbejdes med, og man får chance for at prøve kræfter med guldsmedens håndværk for en stund.

Det tager blot et par timer at lave et smykke, og det kræver ingen erfaring.

Vær opmærksom på, at der bruges rigtigt værktøj på stedet, og Værkstedet hos Sara Lou er derfor ikke egnet for mindre børn, og større børn skal være i selskab med en voksen.

Læs mere om Værkstedet hos Sara Lou og book bord lige her.

Hvad: Værkstedet hos Sara Lou
Hvor: Ågade 110, København N

Del artikel

Andre læser også