Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Vilde præmier: Online ostebanko med Timm Vladimir og Gastromand

Af Mathilde Mågård Hansen
Ostefestival 2020 Foto PR
Ostefestival 2020 Foto PR

Glad for ost?

Så skal du med på lørdag d. 7. november, når Timm Vladimir og Gastromand inviterer til online ostebanko med fede præmier.

Vind blandt andet en middag med alt betalt på Studio i København, der tidligere på året vandt Danmarks bedste osteret 2020, et madkursus for to hos Timm Vladimir og kæmpe ostekasse.

Foto PR

Landsdækkende ostefestival

Ostebanko er en del Ostefestival, hvor du fra 7. til 15. november kan gå på opdagelse i ostens verden.

Trods corona-pandemien lancerer Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko nemlig en landsdækkende ostefestival med Corona-venlige arrangementer for osteglade danskere.

Mejeriforeningen er selvsagt glade for, at festivalen kan lade sig gøre i disse tider.

“Vi har tænkt ud af boksen og koncentreret os om at skabe nogle mindre arrangementer over hele landet, så danskerne kan komme ud på nogle corona-sikrede oplevelser, selvom vi står i en vanskelig tid.

Det er skønt at kunne sætte pris på de verdensberømte danske oste, som er faste deltagere i mange danske hjem,” fortæller Lars Witt, Senior Marketing Manager i Mejeriforeningen.

Foto PR

Ostebanko med indbygget smagning

Gør dig klar til at dyste om forrygende og fantastiske præmier i et online ostebanko når Timm Vladimir og Gastromand styrer slagets gang på lørdag online.

Her vil bankomester Timm Vladimir med kyndig og humoristisk hånd styre slagets gang med tre spil.

Mellem spillene vil ostenørd og madskribent hos Gastromand, Thomas Alcayaga, guide dig på en rejse gennem Ostedanmark via en oplagt og underholdende ostesmagning.

Du kan selv købe de tre oste inden eventen og være med hele vejen gennem smagningen.

Ostebanko finder sted online på ostogko.dk, hvor du kan printe to bankoplader, inden spillet starter.

Der er med andre ord lagt op til et brag af en eftermiddag med masser af ostet spænding.

Danmarks bedste fosteret 2020. Her 2. pladsen fra Fasangården. Foto PR

Det store osteprogram for hele ugen kan findes på ostogko.dk.

Du kan også tage hele familien på besøg hos en række mejerier forskellige steder i landet for at lære mere om mejeristernes daglige arbejde med de danske oste, og d. 10. november inviterer topkokken, Anika Madsen, indenfor i sin restaurant Fasangården i Frederiksberg Have.

Her kan man som menigmand komme med i køkkenet og lære, hvordan man skaber en vaskeægte vinderret – selvfølgelig med danske oste.

Anika Madsen vandt nemlig tidligere i år andenpladsen ved Danmarks bedste osteret 2020.

Hvad: Ostebanko med Timm Vladimir og Gastromand under Ostefestival 2020
Hvor: Online på ostogko.dk
Hvornår: Lørdag d. 7. november kl. 15.30-16.30
Hvor meget: Gratis
Hvordan: Tilmeld dig eventet på Facebook og bliv opdateret med vigtige informationer om eventen. Tune ind på ostogko.dk, hent dine bankoplader og vær klar til at deltage kl. 15.30

Del artikel

Andre læser også