Netop åbnet i Bella Center: Kæmpe børnetøjsoutlet er fuld af mærkevarer


København har fået en kæmpe outletbutik fuld af børnetøj, babygrej og legetøj.
Det er Outletland, der er poppet op i Bella Center, og MigogKbh kiggede forbi på åbningsdagen.
Outletland har samlet en række kendte mærker til et stort, velorganiseret lagersalg, som er nemt at finde rundt i, og der er både noget til de helt små rollinger og til de større børn.
Mærkevarer i lange baner
Det første, man møder i den store outletbutik, er skoafdelingen, som rummer fodtøj til alt slags vejr, og herfra kan man gå videre til stribevis af tøjstativer spækket med mærkevarer.
Alt er opdelt efter størrelse og køn, så man hurtigt kan finde det, man søger.
Der er i alt tøj fra mere end 35 kendte mærker – heriblandt populære Petit by Sofie Schnoor, MarMar, Design Letters, Celavi og Noa Noa, og det hele er sat ned med mindst 50 procent og helt op til 80 procent.
I legetøjsafdelingen kan du finde alt fra løbehjul og puslespil til rangler og plastiksushi til ungernes legekøkken.

Fylder løbende op med nye varer
På åbningsdagen mødte MigogKbh butikschef Line Krattet, som var glad for at se københavnerne shoppe løs i den 5500 kvadratmeter store forretning:
“Det er dejligt at se, hvor godt de københavnske familier har taget imod os og vores koncept. Vi glæder os til at se endnu flere kunder de næste uger, og vi fylder løbende op med flere varer, så der er stadig masser af gode tilbud at komme efter.”
Du kan altså roligt kigge forbi butikken og regne med at gøre gode fund, selv om mange københavnere allerede har besøgt Outletland i Bella Center og købt stort ind.
Medejer Andreas Schrøder kunne sammen med sine to partnere, Alexander og Casper, løfte armene i vejret efter oven på en vellykket åbningsdag:
”Vi slog alle tænkelige rekorder i Outletlands historie, så vi er godt tilfredse. Vores medarbejdere performede for vildt, og de har så stor del i, at det blev en fremragende åbningsdag. Kunderne var ligeledes meget positive over både pladsen og udvalget – og den ros sender vi selvfølgelig videre til vores butikschef, Line”
Masser af plads
Outletland er ikke helt som de lagersalg, der plejer at poppe op rundt omkring i byen.
Udover at holde åbent i en længere periode end de traditionelle lagersalg – nemlig fra 29. april til 22. maj, er den store outletbutik mere overskuelig og fri for store bjerge af tøj, hvor både baby- og teenagestørrelser ligger sammen.

Der er rigeligt med plads og håndsprit i butikken, og der lukkes kun et begrænset antal kunder ind ad gangen, så det er nemt at holde afstand til de andre handlende.
Det er tilladt at medbringe barne- og klapvogne. Grundet coronasituationen opfordrer arrangørerne dog til, at man så vidt muligt kommer alene og ikke tager hele familien med.
Outletland er åben hver dag i hele perioden, og åbningstiderne er mandag-fredag klokken 10 til 17 og lørdag samt søndag klokken 10 til 15.
Der er gratis adgang, og det er ikke nødvendigt at købe billet på forhånd.
Følg Outletlands begivenhed på Facebook for mere info.
Hvad: Outletland
Hvor: Bella Center, Dea Trier Mørchs vej 9, København S
Hvornår: 29. april til 22. maj 2021