Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Over 200.000 ventes i gaderne: Søndag er der KMD Ironman i København

Af Michael Qureshi
Foto: KMD Ironman Copenhagen
Foto: KMD Ironman Copenhagen

Det er en kæmpe weekend i Københavns gader.

Lørdag er det den store Pride-parade, som fylder gader og stræder med feststemning og glade mennesker. Men søndag kommer der også til at være gang i den.

Det bliver så i en lidt anden boldgade. Her afvikles KMD Ironman Copenhagen nemlig, og det event kommer til at fylde en del i hele Hovedstadsområdet.

De ca. 3000 sportsudøvere skal nemlig svømme, cykle og løbe hvor de kommer godt rundt i selve hjertet af København og ikke mindst uden for selve byen.

Man forventer omkring 200.000 mennesker i gaderne i løbet af søndagen, som vil heppe på de seje jernmænd- og kvinder.

Her gennemgår vi, hvad Ironman-deltagerne skal igennem for at klare skærene.

Svømning

KMD IRONMAN Copenhagen svømmerute er placeret ved Amager Strandpark og består af én omgang af 3.8 km. Svømningen foregår i rolige forhold i den kunstige lagune, så man kan forvente en hurtig tid i vandet.

Da man svømmer under tre gangbroer på sin tur og ruten går tæt langs vandkanten, er der perfekte tilskuerforhold til at følge atleterne. Forventede vandtemperatur er mellem 18-20 grader celcius.

Cykling

Den 180km lange Continetal Dæk Cykelrute er den perfekte blanding af storby, kyststrækning og landlig idyl, når man kører fra København op gennem Nordsjælland, med flere hotspots undervejs.

Deltagerne kan se frem til en hurtig rute med masser af opbakning fra de mange tilskuere langs ruten.

Løb

Det slutter med en marathon på 42,2 km fordelt på 4 omgange, som foregår i hjertet af København og indeholder de bedste seværdigheder og tusindvis af tilskuer.

Deltagerne kan se frem til at se nogle af Københavns mest berømte attraktioner langs ruten, som for eksempel den lille havfrue, Amalienborg Slot og Nyhavn, inden de løber ned langs den røde løber og i mål på Christiansborg Slotsplads.

Kilde: KMD Ironman Copenhagen

Sådan påvirker det trafikken

Trafikanterne skal forberede sig på omkørsler og forlænget rejsetid på vejene omkring det nordlige København i forbindelse med afviklingen af KMD Ironman CPH den 18. august.

Vejnettet vil være påvirket fra om morgenen til sidst på eftermiddagen.

Af samme grund opfordrer Vejdirektoratet til, at både deltagere i KMD Ironman og alle de øvrige trafikanter i området sætter ekstra tid af til deres rejse og følger Vejdirektoratets trafikråd på dagen.

Helt konkret har Vejdirektoratet følgende råd til trafikanterne:

Deltagere i KMD Ironman CPH

  • KMD Ironman opfordrer deltagerne til at benytte offentlig transport til startområdet.
  • Kører du i bil, skal du køre i god tid. Trafikken vil være påvirket.
  • Hold dig orienteret mens du kører. Hav for eksempel appen Trafikinfo åben, så den læser nyheder og akutte hændelser op for dig.
  • Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik

 

Andre trafikanter

  • Forvent kødannelser i området omkring motorvejskryds Kgs. Lyngby og Lyngby Omfartsvej og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem 9-17. Risikoen for kødannelser er størst mellem kl. 12-16.
  • Frakørselsrampe 17 Jægersborgvej i nordgående retning (mod Helsingør) på Motorring 3 lukkes for alt trafik i tidsrummet 09:00 til 17:00. Trafikanterne som skal køre mod Gentofte opfordres til at anvende frakørsel 18 Nybrovej.
  • Frakørselsrampe 17 Jægersborgvej i sydgående retning (mod Køge) på Motorring 3 lukkes for alt trafik mod Gentofte i tidsrummet 09:00 til 17:00. Trafikanterne som skal køre mod Gentofte opfordres til at anvende frakørsel 16 Lyngby C.
  • Frakørselsrampe 7 Jægersborgvej i nordgående retning (mod Helsingør) på Helsingørmotorvejen lukkes for alt trafik i tidsrummet 09:00 til 17:00. Trafikanterne opfordres til at anvende frakørsel 5 Nybrovej.
  •          Søg aktuel trafikinformation inden du kører ud
  • Tjek den aktuelle situation på kortet på trafikinfo.dk eller i appen Trafikinfo
  • Du kan høre de seneste meldinger fra DR P4 Trafik både i appen Trafikinfo og på trafikinfo.dk under ’Trafikradio’
  • Hør radio og få meldingerne fra DR P4 Trafik mens du kører

Rejsende med kollektiv trafik

  • Der vil være omlægninger af busruterne i området.
  • Tjek Rejseplanen eller DOT.  

 

Del artikel

Andre læser også