Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overvejer at gå imod regeringens plan: Københavns ZOO kan godt åbne før tid

Af Redaktionen
Panda Zoologisk Have. Foto Rasmus Kramer Schou
Panda Zoologisk Have. Foto Rasmus Kramer Schou

Opdateret 22.43; Regeringen oplyser sent lørdag aften, at de nu vil indføre et decideret forbud, så man ikke kan gå imod regeringens genåbningsfaser. Det skriver bl.a. Berlingske

Det var mildest talt en overraskelse for landets Zoologiske Haver, da de blev forbigået i Fase 2 af regeringen og Folketingets genåbningsplan.

Statens Serum Institut havde ellers meldt lille risiko for øget smittetryk med genåbninger i Zoologiske Haver med deres store udendørs arealer.

Men de er som bekendt først med fra 8. juni i Fase 3. Københavns ZOO overvejer derfor lige nu, om de skal trodse regeringens plan og åbne før den dato alligevel. Det skriver TV 2.

Har ikke et konkret påbud

Der er nemlig kun tale om en henstilling fra regeringens side og ikke et direkte påbud. Så ZOO vil altså i princippet ikke bryde loven ved at åbne dørene allerede her i maj.

“Jeg kan hverken afvise det eller bekræfte, at vi åbner før. Alt er i spil,” siger administrerende direktør Jørgen Nielsen i ZOO til TV 2.

Forleden forklarede han til flere medier, at Zoologisk Have kigger ind i et blodrødt underskud og i værste konsekvens vil man være tvunget til at aflive nogle dyr.

Kunstmuseum i Aarhus på bølgelængde

ZOO står dog ikke alene med overvejelserne om at trodse regeringen.

Direktøren for kunstmuseet Aros i Aarhus er rasende over regeringens prioriteter. Så rasende, at han lige nu overvejer at åbne før den 8. juni, som et enigt Folketinget har besluttet skal være åbningsdagen for museer.

Det siger han til Aarhus Stiftstidende.

Del artikel

Andre læser også