På barsel i København: Disse steder skal du kende

Info: Denne artikel indeholder reklamelinks – nogle af stederne på listen har betalt for at få deres informationer med i artiklen.
Med en latte i kopholderen og en podcast i ørerne har du trillet barnevognen rundt om Søerne flere gange, end du kan tælle.
Nu må det være tid til at finde nye barselsaktiviteter og komme ud at opleve byen med din baby.
Men hvad kan man tage egentlig tage sig, når man er på barsel i København?
Hvad kan man lave med mødregruppen? Hvor finder man de gode barselscaféer og -altiviteter i byen? Og er der også noget for fædre på barsel?
MigogKbh-redaktionen er klar med tips til forældre, som er på barsel i København og savner gode oplevelser og steder at hænge ud med de små.
Her guider vi dig til alt fra babyrytmik og efterfødselstræning til babybio, gode spots til mødre-, fædre- eller forældregruppen og meget mere.

Børneloppen
Hos Børneloppen kan familier købe og sælge brugt børnetøj og børneudstyr – alt fra tøj, sko og legetøj til barnevogne, møbler og cykler. Men Børneloppen er mere end en genbrugsbutik, så der er god grund til at kigge forbi, når du triller rundt med barnevognen.
Det er nemlig et børneunivers, hvor hele familien er velkommen. Hos Børneloppen har de skabt rammer, der gør det nemt og hyggeligt at tage på tur med de mindste.
I butikkerne er der legerum, hvor der er plads til leg og hygge for både børn og voksne. Samtidig er der tænkt på forældrene, så du kan amme i ro og mag, varme en flaske eller bruge puslefaciliteterne, når der er behov for et bleskift.
Børneloppen arrangerer også mange gratis events, som du kan tilmelde dig via deres app. Det kan være kreativ babyrytmik, foredrag eller sjove aktiviteter, som hele familien kan deltage i – en oplagt måde at møde andre børnefamilier på.
I København finder du Børneloppen i Valby og Vanløse samt på Amager. Her kan I opleve et inspirerende univers, hvor genbrug, leg og familiehygge går hånd i hånd.
Hvad: Børneloppen
Hvor: Gammel Køge Landevej 135 i Valby, Frode Jakobsens Plads 2 ved Vanløse Station og på 1. sal i Amager Centret

Baby-Bio
En tur i biografen med et spædbarn kan umiddelbart virke som en vanvittig idé, men flere steder i byen kan du komme til Baby-Bio, og her er de små velkomne i salen.
BIG BIO Nordhavn er en af de biografer, der har Baby-Bio på programmet.
Det er hver fredag klokken 10, billetprisen er 100 kroner, og til Baby-Bio får du 20 procent rabat på kaffe, popcorn og sodavand.
Lydniveauet i salen er tilpasset små, følsomme ører, og babyerne må gerne pludre under filmen, lige som der er plads til både amning og bleskift.
Barnevognen kan du parkere uden for salen, så er den lille træt, kan han eller hun sagtens tage en lur, mens du ser film, hvis blot du har babyalarmen med.
Hvad: Baby-Bio
Hvor: BIG BIO Nordhavn, Hamborg Plads 6, Nordhavn
Hvornår: Hver fredag kl. 10

Bette Café
Ikke alle caféer er børnevenlige, men Bette i Carlsbergbyen er skabt særligt til byens familier.
Det betyder, at du sagtens kan komme forbi her med din lille søn eller datter, og hele mødregruppen er også velkommen.
I den hyggelige cafés lokaler kan du blandt andet komme til Broderi & Barsel, babymotorik og kurser i førstehjælp til småbørn.
Af og til er der også mulighed for at lave fodaftryk med babyer.
På menukortet er der noget for både voksne og børn, så såvel store som små mave kan blive mætte.
Hvad: Bette Café
Hvor: Kildepladsen 16, København V

Folkehuset Absalon
Der er altid et hav af aktiviteter på programmet i Absalon, og i dagtimerne er mange af dem egnet for babyer og forældre på barsel.
Babydans, babysansemotorik og forskellige slags træning er blot noget af det, du kan deltage i.
Og så kan du udfolde kreativiteten sammen med den lille, når der er mulighed for at lave fod- og håndaftryk på keramik.
Der er både mulighed for at deltage i forløb over længere perioder og blot deltage i events på enkelte dage.
Find aktiviteter i Absalons kalender her
Hvad: Folkehuset Absalon
Hvor: Sønder Boulevard 73, København V

Kunst på barsel
At gå på museum eller til koncert med sin baby kan virke uoverskueligt, men det vil de lave om på hos Kunst på Barsel.
Selv kalder Malou Solfjeld, der står bag projektet, arrangementerne for efterfødselstræning for hjernen, og det er ganske passende.
Når Kunst på Barsel inviterer til omvisninger i udstillinger og koncerter med spændende musikere, kan du blive klogere på kultur samtidig med, at du hygger dig med dit barn.
Det hele foregår på børnenes præmisser, så der er legetøj, pusleplads og tæpper, men hverken tung bas eller højlydte klapsalver. Her knipser man i stedet med fingrene, når kunstneren er færdig.
Kunst på Barsel arrangerer desuden Fædre Fredage, hvor mænd på barsel kan møde hinanden og få motioneret hjernen med kulturelle indspark.
Hvad: Kunst på Barsel
Hvor: På museer og spillesteder rundt omkring i byen

Klapvognskoncert på Bellevue Teatret
Trænger du til en lille udflugt fra byen, kan du tage S-toget til Klampenborg og besøge Bellevue Teatret med arvingen.
Teatret ligger få skridt fra stationen, og her i Arne Jacobsens fine, gamle teatersal kan du på udvalgte datoer komme til klapvognskoncerter.
Det er koncerter, der er lavet specielt til børn i alder nul til fem år og deres voksne, så mens musikken spiller, er der plads til både amning, babylyde og højlydte børnegrin, og mange af sangene vil være kendte børnesange.
Barnevogne og klapvogne kan parkeres under halvtaget foran teatret.
Hvad: Klapvognskoncerter
Hvor: Bellevue Teatret, Strandvejen 451, Klampenborg

Little House
Der er mulighed for at gå til alt fra babyrytmik til pilates og bootcamp for nybagte mødre hos kæden Little House.
I både Valby, Sydhavn samt på Frederiksberg, Østerbro og Amager kan du bruge kædens lokaler og deltage i forløb, hvis du er medlem.
Det er også et oplagt sted at mødes med mødregruppen til hyggesnak, kaffe og leg med babyerne, når ingen af jer orker at lægge hus til den ugentlige komsammen.
Caféen har både mad og drikke til voksne og mos, grød og børnetallerkener til ungerne.
Hvad: Little House
Hvor: Østerbro, Amager, Valby, Frederiksberg og Sydhavn
Der tilføjes løbende flere steder og aktiviteter i guiden…