Kendte brands på stribe: Cool københavnerbutik holder lagersalg
I Elmegade på Nørrebro ligger en af Københavns mest cool streetwear-butikker.
Navnet er Packyard, og den lille forretning er et hit hos mange hippe københavnere – faktisk så stort et hit, at den tidligere er blevet kåret til Byens Bedste Herremode hos AOK.
Sidste år åbnede Packyard en søsterbutik i Esromgade i samme bydel, og nu går de to butikker sammen om at holde et lager- og kollektionssalg, hvor der sælges ud af stribevis af fede produkter.
Årsagen er, at Packyards lager skal flytte, og derfor skal der ryddes ud af sko, gear og tøj fra tidligere kollektioner samt kollektionsprøver.
Spar op til 80 procent
Det er fra 26. til 28. januar, du kan shoppe med gode rabatter på adressen Esromgade 15 på Nørrebro.
På lagersalget kan du finde både afslappet, sporty og finere tøj fra nogle af tidens store brands – heriblandt The North Face, New Balance, Norse Projects, Han Kjøbenhavn, Stussy og Soulland.
Varerne er sat ned med helt op til 80 procent, så der kan være mange penge at spare på alt fra sneakers, solbriller, huer og kasketter til skjorter, bukser og overtøj.
Der vil desuden blive solgt ure og accessories på lagersalget, og tøjet vil være i mange forskellige størrelser.
Du kan betale med kort, kontanter og MobilePay. Se mere på Facebook.
Husk, at du kan finde flere modenyheder og guider til byens butikker på MigogKbh’s shoppingsektion.
Hvad: Packyard holder lagersalg
Hvor: Esromgade 15, København N
Hvornår: 26. til 28. januar 2023