ANNONCE
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pak tæppet og roséen: Kæmpe gratis chill-out-event klar med årets line-up

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Tusindvis af mennesker strømmer hvert år til Stella Polaris i København. Foto: PR
Tusindvis af mennesker strømmer hvert år til Stella Polaris i København. Foto: PR

Stella Polaris fylder igen Frederiksberg Have med musik og sommerstemning.

Grønne omgivelser, afslapning på et picnictæppe, et glas rosé i hånden og behagelige sommertoner i ørerne. Findes der noget skønnere?

Det har vi svært ved at forestille os.

Og mon ikke folkene bag Stella Polaris havde det på samme måde, da de fandt på at skabe et stort chill-out-arrangement med musik og sommerstemning under åben himmel i København?

Siden 1997 har Stella Polaris sommer efter sommer sørget for cool DJ’s og velspillende musikere til at underholde københavnere i sommerstemning, og den årligt tilbagevendende event har vokset sig stor og populær – faktisk så populær, at man i 2013 efter flere år i Østre Anlæg måtte flytte Stella Polaris til Frederiksberg Have for at få plads til flere mennesker.

Læs også: Vild hæder: En af verdens 5 bedste boligbutikker ligger på Frederiksberg

Dem kan du opleve

Frederiksberg Have er heldigvis stadig stor nok til Stella Polaris, så igen i år er det her, det enorme chill-out-arrangement finder sted.

Det sker lørdag 3. august, og årets line-up er netop blevet offentliggjort. Denne gang kan du bl.a. opleve den engelske gruppe The Brand New Heavies, og LCD Soundsystem-frontmanden James Murphy kigger atter forbi.

Årets line-up:

  • The Brand New Heavies (UK) (live)
  • James Murphy (US) (DJ)
  • Go Go Berlin (live)
  • Lulu Rouge (DJ)
  • Sanaki (VN/IS/DK) (live)
  • Nicka (DJ)
  • Kalle B (DJ)

Læs også: Sommer-vibes og lækre toner: Gratis musikfestival klar til at indtage i Kødbyen

Gratis adgang og plads til de små

Stella Polaris begynder kl. 12 og slutter kl. 21, og der er gratis adgang for både børn og voksne.

I løbet af dagen er der masser af aktiviteter for de små. De kan bl.a. lege “Jorden er giftig”, blæse sæbebobler, tegne og lege DJ’s.

På pladsen kan der købes streetfood og drikkevarer, men du er også velkommen til at medbringe din egen rosé, eller hvad du ellers har lyst at indtage, mens du lytter til sommer musikken og chiller på dit picnic-tæppe.

Hvad: Stella Polaris
Hvor: Frederiksberg Have, Frederiksberg
Hvornår: Lørdag 3. august 2019 kl. 12-21
Hvor meget: Gratis adgang

Læs også: Burger Shack efter vild anmeldelse i Politiken: Vi kommer til at åbne mange i København

Del artikel

Andre læser også