Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop sat til salg: Palæ i København koster 100 millioner kroner

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Claus Borg & Heilesen
Foto: Claus Borg & Heilesen

Der er mange nuller på de fleste priser, som landets huse kommer til salg for – men sjældent så mange som otte.

Derfor ryger den 463 kvadratmeter store palæejendom, der netop er kommet til salg for den meget runde pris, da også ind som boligmarkedets samlet set dyreste.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Ejendommen er fredet og ligger ved Frederiksholms Kanal tæt på Christiansborg – og består af forhus, sidehus og portrum – dertil kommer et gårdmiljø.

Husene rummer blandt andet forstue, hovedtrappe, en stue kaldet Grevinde Danners Stue, flere værelser og et bibliotek.

Det oplyser ejendomsmæglerfirmaet Claus Borg & Heilesen i deres salgsopstilling.

Vild kvadratmeterpris

Ifølge Boliga.dks salgskvadratmeterpriser fra i år finder man landets dyreste villa-kvadratmeterpriser i Frederiksberg Kommune, hvor der skal betales cirka 78.500 kroner for en huskvadratmeter.

Noget mere skal der dog til for at blive ejer af landets dyreste bolig.

Til prisen på de 100 millioner kroner løber udbudskvadratmeterprisen nemlig op i lige knap 216.000 kroner.

Ejendommen har lige ramt det offentlige boligmarked – og lykkes det mæglerne at få solgt den til prisen, bliver det kun dette års hidtil største handel.

Sidste år snuppede en enorm villahandel til 150 millioner kroner nemlig Danmarksrekorden, som det dyreste hussalg, der nogensinde er indgået.

Se palæ-ejendommen her

Del artikel

Andre læser også