Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pant for en god sag: Sådan kan firmaer støtte hjemløse med tomme flasker og dåser

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

De fleste kender efterhånden – og er måske endda vokset op med – de trofaste Hus Forbi-sælgere foran dit supermarked.

Der er mange, der har en svær tid lige nu, og Hus Forbi-sælgerne er ingen undtagelse.

Med det nye Pant for Pant-koncept udviklet af Hus Forbi er det blevet muligt at støtte og hjælpe hjemløse i arbejde ved at indsamle og sikre genanvendelse af danskernes tomme pantflasker og -dåser.

Læs også Restauranter kan gå konkurs på stribe: Åbning af udeservering er ikke løsningen

 

En indsamlingsservice, der giver igen

Pant for Pant er en non-profit pantindsamlingsservice til virksomheder og boligforeninger.

Organisationens mission er at tilbyde muligheder til mennesker på kanten af samfundet og dermed bidrage til et inkluderende og levende samfund.

Ved at støtte indsamle og donere din pant til Pant for Pant hjælper du altså med at skabe en række nye arbejdspladser til nogen, der virkelig har brug for det.

Udover den samfundsmæssige rolle er organisationen også en bæredygtig forretning, der sikrer genanvendelse af danskernes tomme pantflasker og -dåser til gavn for både miljø og klima.

Læs også Vild nyhed åbner i morgen: Kbh får corona-sikker drive-in-bio med mad

Foto PR

Sådan fungerer det

I tilmelder jer som virksomhed eller boligforening Pant for Pant på www.pantforpant.dk og de leverer pantbeholder samt poser.

I vælger hvor og hvornår pantflaskerne og –dåserne skal afhentes.

Pant for Pant-medarbejderen transporterer herefter pantflaskerne og -dåserne til nærmeste genbrugsstation.

Pant for Pant sørger for, at I får nye indsamlingsposer.

Læs også Teamet fra Restaurant Palægade: Åbner ny frokostrestaurant i København

 

Foto PR

100 % af pantpengene går til velgørende initiativer eller til at ansætte Pant for Pant medarbejdere inden for målsegmentet.

Eksempler på tillægsinitiativer kunne være direkte hjælp til hjemløse medborgere med jobrelaterede kompetencer som kan tilbyde dem nye muligheder – eksempelvis et kørekort, Excel kursus, certificeringer, m.m.

Chaufførerne og supportmedarbejderne tjener en almindelig overenskomstmæssig løn og alle driftsomkostninger i Pant for Pant dækkes af pantpengene.

Hvad: Non-profit pantindsamlingsservice til virksomheder og boligforeninger til fordel for arbejdspladser til mennesker på kanten af samfundet
Hvornår: Når det passer jer
Hvordan: Læs meget mere lige her

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også