Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Friskt, lækkert og vegansk: Paradis er klar med sommerens issortiment

Af Mathilde Mågård Hansen

Sommer og sol er endeligt ved at ramme Danmark, og det er for mange lig med én ting: Is!

Paradis har været en af byens mest elskede isbutikker siden 2003, hvor den første butik åbnede på Sankt Hans Torv, og traditionen tro er de 19 butikker i København klar til en varm sommer.

Både med deres allermest populære is og et stort vegansk udvalg.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Særligt én is vælter kegler

Paradis har efterhånden lavet is i byen i mange år, men bestselleren forbliver den samme: Jordbærisen.

Og gerne med flødeskum og syltetøj på toppen!

Isen bliver lavet ugentligt på friske jordbær, og det kan man altså godt smage.

Den er nemlig friskrørt, lækker og tilpas sød i smagen – lige som man gerne vil have en god jordbæris.

Friskrørt er også et nøgleord, som går igen blandt alle 113 varianter hos Paradis.

Alle is bliver udelukkende lavet af ingredienser af høj kvalitet og på en økologisk isbase udviklet sammen med Thise, så du altid sætter tænderne i frisk og velsmagende is.

Blandt de hele 113 varianter hos Paradis er der naturligvis nogle faste favoritter, som du altid finder i isdisken hos din lokale Paradis-butik, men derudover kan udvalget godt variere alt efter sæson og ismesterens humør.

Hos hver af de 19 butikker i København er udvalget nemlig tilpasset lige præcis, hvad de lokale kunder foretrækker.

Hen over sommeren finder du også flere nye og aktuelle is som EM-is, jordbærkoldskål og jordbærtærte, som kun findes i særlige perioder, eller når ingredienserne er i sæson.

Foto Mathilde Mågård Hansen

Stort vegansk udvalg

Der er mange lækre is at vælge imellem hos Paradis, men vidste du, at de også har et stort vegansk udvalg?

Du finder nemlig veganske varianter hos alle Paradis-butikker, og de har faktisk hele 48 forskellige!

Selv den populære jordbæris er vegansk, og det er altså ikke noget, som man kan smage.

De veganske varianter er nemlig dejligt cremede – men samtidig friske og fyldte med god smag.

I kølediskene finder du både smage som citron, hasselnødknas og vandmelon, der alle er plantebaserede.

Foto PR

Hos Paradis er mulighederne selvfølgelig mange, så du vælger helt selv, om du vil nyde isen i bæger, vaffel eller tage den med hjem.

Paradis har nemlig isbokse helt ned til 0,8 liter og op til 2 liter, så der er nok til hele familien.

Vil du hellere nyde isen med det samme, så frister de naturligvis også gerne med flødeboller, guf og topping.

Du finder Paradis i hele København lige fra Ørestad til Vanløse, og du kan finde din nærmeste butik her.

Hvad: Is fra Paradis
Hvor: Find din nærmeste Paradis lige her.
Hvornår: Se åbningstider hos den enkelte butik men de fleste har åbent alle ugens dage
Hvordan: Læs mere om Paradis her

Del artikel

Andre læser også