Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Paradis tager hul på foråret: Gratis is flere steder i København i næste uge

Af Michael Qureshi

I næste uge starter foråret, når kalenderen rammer 1. marts.

Ud over lysere tider og længere dage, så bringer foråret endnu en dejlig nyhed med sig.

Is-sæsonen starter nemlig sådan for alvor.

Det betyder traditionen tro gratis is til alle fra Paradis flere steder i København d. 2. marts klokken 11-14. Man får lov til at frit vælge mellem to kugler is.

Den første lørdag i marts kan ishungrende borgere i København glæde sig til at sætte tænderne i de mest cremede og delikate is, når Paradis landet over kickstarter issæsonen med gratis is til alle.

Det gælder afdelinger på Amager, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Vesterbro. Se adresserne i bunden af artiklen.

Vi får lyst til is

“Når foråret kommer, får danskerne lyst til at være mere ude—dagene bliver længere, humøret bliver løftet, og vi får lyst til is,”  siger CEO i Paradis Søren Falck Hansen.

Han fortæller, at erfaringen viser, at selv ikke lave temperaturer og sne kan afholde danskerne fra at hungre efter is.

Flere spændende nyheder i den nye sæson

Derudover løftes sløret for, hvad den kommende issæson byder på af spændende nyheder hos Paradis.

“I år kommer vi til at have ekstra meget fokus på bæredygtighed, særligt i vores emballage.

Vi mener, det er vigtigt, at vi også tager vores ansvar i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund—og her mener vi, at vores emballage er et godt sted at starte.

Det betyder blandt andet, at vi løbende over den kommende sæson introducerer bæredygtig genbrugsemballage i form af komposterbare isbægere, skeer, sugerør, kaffelåg, milkshakebægere samt milkshake-låg.

Derudover får vi nye servietter og poser, lavet i genbrugspapir,”  siger Søren Falck Hansen.

Nye varianter på vej

Han løfter desuden sløret for spændende varianter af plantebaserede is.

“Vi ved, at rigtig mange af vores kunder efterspørger plantebaseret is.

Derfor kommer vi i løbet af 2019 til at introducere endnu flere varianter af plantebaserede is, lavet på vores økologiske havredrik.

Blandt andet glæder vi os til at introducere vores kunder for en lækker dobbelt chokolade variant,” siger Søren Falck Hansen og fortsætter

“Vi ser frem til til at byde alle ishungrende danskere velkommen til endnu en god sæson i Paradis, og håber at se så mange som muligt til vores åbningsfest.”

Hvad: Gratis is
Hvor:
Amagerbrogade 9, Amager
Godthåbsvej 56, Frederiksberg
Skt. Hans Torv 24, Nørrebro
Vesterbrogade 27, Vesterbro
Trianglen 7, Østerbro
Østerbrogade 24, Østerbro
Hvornår: Lørdag d. 2. marts kl. 11-14

Del artikel

Andre læser også