Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har tre restauranter i København: Populær pastakæde er gået konkurs

Af Mathilde Mågård Hansen
Trøffelfest i Ny Østergade. Foto: Kaspar Mørk Arianto
Trøffelfest i Ny Østergade. Foto: Kaspar Mørk Arianto

Vi har knuselsket Pasta La Pasta siden begyndelsen, men nu er det slut.

Kæden med to restauranter og en stade hos Broens Gadekøkken er gået konkurs. Det skriver Finans.

Pasta La Pasta er stiftet af Martin Bøie Ipsen og Morten Paaske Christensen, som begge velkendte ansigter på den københavnske madscene.

Foto: Kaspar Mørk Arianto

Rutinerede kræfter bag

Martin har tidligere drevet den hedengangne Restaurant Ergo i Gothersgade, og har sidenhen været et velkendt ansigt i det københavnske natte- og restaurationsliv.

Morten har et gastronomisk CV af den mildest talt imponerende slags: Udlært fra Michelin-restauranten Formel B på Frederiksberg, vinder af VM for unge kokke med U25-landsholdet for en håndfuld år tilbage og kok på 3-stjernede Alinea i Chicago.

Nåh ja, så har Morten også lavet italiensk mad ved en vulkan på Sicilien OG været kok for Kronprins Frederik.

Kokketeamet har – med Morten i spidsen – forsøgt at inddrage teknikker og viden fra Michelin-universet for at hæve den klassiske og simple, italienske pasta til nye luftlag.

Det har taget over to år at udvikle konceptet til Pasta La Pasta, som begyndte deres rejse i et lille, hengemt kælderlokale i Ny Østergade lige over for Café Victor.

Kæmpe gæld

“Det er en begæring fra en kreditor, som har lånt selskabet penge, som ikke kan tilbagebetales. Stifterne har forsøgt at finde en løsning, men det er ikke lykkedes,” fortæller kurator Stefan Simmelsgaard Hansen. 

Ifølge Stefan Simmelsgaard Hansen er det en privat lånegiver, som har sendt Pasta La Pasta i konkurs. Han vil dog ikke komme det nærmere.

“Vi arbejder selvfølgelig på, at der også skal være et Pasta La Pasta i fremtiden og forsøger at redde arbejdspladser. Der er allerede god interesse, men der bliver ikke nok til at dække tabet i forbindelse med konkursen,” siger kuratoren.

Ifølge det seneste regnskab tabte Pasta La Pasta 1,1 mio. kr. efter skat i 2021.

Året inden lød underskuddet på 3 mio. kr. Også egenkapitalen var negativ med 4,5 mio. kr., og gældsforpligtelserne lød i seneste regnskab på i alt på 6,1 mio. kr.

Del artikel

Andre læser også