Spar op til 75 procent: Paustian holder stort lagersalg i København


Drømmer du om at fylde dit hjem med lækre designermøbler og smukke lamper?
Men synes du, at priserne på den slags ofte er lidt for høje til dit budget?
Så er det nu, du skal slå til.
Det danske design- og møbelhus Paustian inviterer nemlig til stort lagersalg, hvor der er mange penge at spare.
Lagersalget finder sted på Kattegatvej 38 i Nordhavn i denne uge, og kigger du forbi, kan du finde blandt andet møbler, lamper, opbevaring, tæpper og accessories til boligen.
Kendte brands på stribe
Paustian slår dørene op til det store lagersalg fredag 29. september, hvor du kan shoppe fra klokken 13.00 til 18.00, og igen lørdag 30. september, hvor åbningstiderne er klokken 9.00 til 16.00.
Du kender sikkert Paustian for det store udvalg af kendte brands til hjemmet, og på lagersalget kan du også forvente at støde på designklassikere i lange baner.

Der vil blandt andet være varer fra Paustian, Fritz Hansen, Skagerak, HAY, Carl Hansen, Warm Nordic, Zanotta, Vitra og Louis Poulsen.
Priserne vil være særdeles favorable med besparelser på helt op til 75 procent.
Er du på jagt efter et nyt bord, en flot sofa eller noget helt tredje til huset eller lejligheden, er der altså god grund til at sætte kurs mod Nordhavn.
Få møblerne fragtet hjem
Alt, som kan købes på lagersalget, er restpartier, udstillingsmodeller, 2. sortering og assorterede varer.
Køber du møbler, der er for store til at have med hjem på cyklen, kan du tilkøbe levering og få Paustian til at bringe varerne hjem til dig.
Der er gratis parkering lige ved lagersalget, så du kan også roligt tage bilen.
Vær opmærksom på, at alle varer, som købes på lagersalget, skal fragtes væk samme dag.
Hold dig opdateret om lagersalget på Facebook.
Hvad: Lagersalg hos Paustian
Hvor: Kattegatvej 38, 2150 Nordhavn
Hvornår: Fredag 29. september kl. 13-18 og lørdag 30. september kl. 9-16