MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Cirkus, dans og musik: Pavillonen inviterer byens børn til gratis underholdning hver søndag

Af Maise Molberg
I søndags sørgede Cirkus Luna for underholdning. Foto: PR
I søndags sørgede Cirkus Luna for underholdning. Foto: PR

Tidligere på året blev den smukke pavillon i Fælledparken omdannet til nyt samlingssted for sommerglade københavnere.

Siden da har de afholdt det ene fede event efter det andet, og for nyligt løftede de sløret for endnu et fedt initiativ.

Til og med den 8. september inviterer de hver torsdag, fredag og lørdag til gratis livemusik i deres hyggelige oase, mens søndagen er forbeholdt børnene.

De kommende syv søndage er der nemlig sørget for gratis underholdning til alle byens børn.

Kid’s Sundays

Børnenes søndagsunderholdning begyndte allerede i sidste uge.

Her sørgede Cirkus Luna for sjove løjer, der fik de søde børnegrin til at sprede sig som ringe i vandet.

Grinene er dog først lige er begyndt.

De kommende søndage byder nemlig på endnu mere børneunderholdning.

Der vil både være musik, dans, ballondyr og meget andet når bl.a. Børnebanditterne, Ballonkongen og Rune og Maria kommer forbi pavillonen.

Programmet for Kid’s Sundays

Søndag den 28. juli kl. 14-16: Børnebanditterne
Børnebanditterne er netop blevet nomineret til Carl Prisen for Bedste Børnemusik! Børnebanditterne kommer godt ud over scenekanten, når de laver koncert med – og ikke for publikum

Søndag den 4. august kl. 14-16: Sange fra Sahara · “Frederik”
Hør de gamle klassikere samt nye børnesange
Den står på skæg, ballade og finurlige indslag

Søndag den 11. august kl. 14-16: Trommetrolden Trio
Der var engang en trommetrold, der gerne ville være ven med alle børn i byen. Så hun drog derind og trommede og trommede

Søndag den 18. august kl. 14-16: Marco og Fernando
Orangofesten: Dyrene i junglen holder fest
Alle er indbudt, og alle ender med at danse

Søndag den 25. august kl. 14-16: Ballonkongen
Ballonkongen underholder med trylleri og flotte ballondyr
Efter forestillingen er der ballonworkshop, hvor du selv kan forme flotte ballondyr med hjælp fra Ballonkongen

Søndag den 1. september kl. 14-16: Rune og Maria
Rune og Maria spiller egne sange og giver børnene en levende og sjov musikalsk oplevelse med eventyr, fabeldyr og superhelte som tema

Søndag den 8. september kl. 14-16: Kasola Trio
Tag med KASOLA Trio på en rejse rundt om solen og ned til det varme Vestafrika
Vi flyver med fuglene og besøger undervejs både stjernerne, Drømmeland og andre sære steder, hvor alt kan ske

Kid’s Sundays skal være for alle byens børn og deres familier, og derfor er det også gratis at komme og lade sig underholde af de mange festlige indslag.

Hvis solen står højt på himlen, bliver de store parasoller slået op, og man kan også altid købe kolde drikkevarer i baren, hvis man trænger til at blive kølet ned. Se menuen her.

Mange københavnere er allerede faldet pladask for den hyggelige sommeroase, og børnene bliver helt sikkert også vilde med stedet, når der er underholdning for dem hver søndag resten af sommeren.

Du kan læse mere om Pavillon Beer Garden her, og se det fulde program for musikarrangementerne og Kid’s Sundays her.

Hvad: Pavillon Beer Garden sørger for festlig underholdning til alle byens børn
Hvor: Pavillon Beer Garden, Edel Sauntes Allé 22, 2100 København Ø
Hvornår: Hver søndag til og med den 8. september 2024

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien