Perfekt til studiestart: Med Gloove får du nem og billig flyttehjælp

Skrevet af: Emil Kjær Jørgensen

August og september er de måneder, hvor især mange unge mennesker vælger at flytte i nyt – enten på grund af uddannelse eller et nyt job i eksempelvis København.

Men uanset om du bor i lejlighed, parcelhus eller villa kan en flytning være en både uoverskuelig og dyr fornøjelse.

Læg dertil, at dine familie og venner måske vil have et vist opgivende udtryk i ansigtet, når de endnu en gang skal give en hånd med under en hård flytning.

Men der findes heldigvis et alternativ, hvor du kan få flyttehjælp til en pris, der er op mod 70 procent billigere end traditionelle flyttemænd.

Kæmpe besparelser

Firmaet Gloove har stor succes med deres enkle koncept, hvor studerende kommer ud og hjælper med flyttekasser eller møbler.

Det eneste du skal sørge for er en bil, hvis det er nødvendigt.

”Ni ud af 10, der skal flytte har ikke behov for den service, som en professionel flyttemand tilbyder. De har brug for ekstra hænder og tid.

Vi har lige haft et eksempel med en i Århus, der fik et tilbud på 13.500 kr. ved en flyttemand. Men vi skræddersyede et tilbud til ham, hvor han kun kom af med 1800 kr.,” fortæller Andreas Zacho, stifter af Gloove.

Gloove er samtidig en service, som alle parter vinder på. Kunden får billig flyttehjælp, mens de studerende får en god løn, som de kan supplere SU’en med.

”Derudover bliver de en del af et fællesskab, hvor man bogstaveligt talt løfter i flok,” forklarer Andreas.

Men udover de klare fordele ved hjælp med at løfte tunge kasser fra fjerde sal til bilen, er Gloove også mere end villige til at hjælpe med andre gøremål i forbindelse med flytningen.

”Så længe folk kan acceptere, at vores folk hverken er professionelle malere eller rengøringsassistenter, kan vi også hjælpe med alt fra maling af fodpaneler til at svinge støvsugeren.”

Et socialt projekt

 Udover den klare økonomiske gevinst, er Gloove også være en service, der styrker de lokale fællesskaber.

”Vi får løbende tilkendegivelser om, at folk har haft en hyggelig dag. Det hele bliver meget familiært, og man hygger sig med pizza, hjemmebag og en kold øl, når flytningen er færdig,” forklarer Andreas.

De sociale fællesskaber bliver også styrket ved hjælp af Gloove’s helt unikke model, hvor hele 75 % af overskuddet givet væk til almennyttige formål.

Donationerne går primært til miljøinitiativer og lokalt foreningsliv i eksempelvis København.

“Det var Storm P. der sagde: ‘Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det’. Det samme kan siges om mange virksomheders holdning og handling til deres social ansvar.

I mine øjne skal virksomheder gå forrest og tage et større ansvar for samfundet og ikke mindst miljøet,” siger Andreas.

Vind flyttehjælp med Gloove

I anledningen af studiestarten, vil Gloove gerne udlodde gratis flyttehjælp til én heldig følger af MigogKbh.

Man kan vinde i alt 2 flyttemænd fra Gloove i 3 timer, som kan nå at flytte ting fra en lejlighed på cirka 90 kvadratmeter. Du kan selvfølgelig altid tilkøbe mere flyttehjælp, hvis det er nødvendigt.

Sådan vinder du:

  • Synes godt om opslaget lagt på Facebook den 18. august kl. 10.30
  • Skriv navnet på den person, som kunne bruge lidt ekstra flyttehjælp i den kommende tid

Genialt tip til sommerdage: Deler opskriften på hjemmelavet Aperol Spritz-is

Skrevet af: Michael Qureshi

Vores lokale isbutikker her i København er mere end gode til at være opfindsomme på deres varianter.

Vi har eksempelvis lige skrevet om Ismageriet, der laver alt fra hindbærsnitte-is til Ferrero Roche-is.

Men hvis du gerne selv vil lave en lidt anderledes is, så kan du lave din helt egen Aperol Spritz-is.

Vi får rigtig mange pressemeddelelser tilsendt her på MigOgKbh-redaktionen, og mange bliver aldrig bragt hos os.

Men når vi øjner en pressemeddelelse, der indeholder opskriften på Aperol Spritz-is, så får den altså kærlig opmærksomhed.

Så derfor tænkte vi, at det var på sin plads at dele, hvad der godt kunne blive sommerens is til de sene lune aftener, som vi eksempelvis har haft de seneste par dage.

Opskriften bringer vi herunder;

¼ Aperol
¼ Prosecco
¼ danskvand
¼ appelsinjuice
1 appelsin
1 isform
Ispinde (af træ)

Sådan gør du

 

  • Tilføj lige dele Aperol, Prosecco, vand og appelsinjuice i en skål.
  • Rør forsigtigt det hele sammen.
  • Skær appelsinen i skiver, og læg en skive i hver form.
  • Hæld derefter Aperol-blandingen i formene.
  • Sæt låg på, og stik en ispind i hvert hul.
  • Sæt Aperol Spritz-isene i fryseren natten over eller min. 5-6 timer.

Forme og pinde kan du købe hos en isenkræmmer eller online ved at søge på isforme. Der kommer alverden former og størrelser frem

Aperol blev skabt i 1919 i den norditalienske by Padova, af brødrene Silvio og Luigi Barbieri. De fik den revolutionerende ide at skabe den mildeste aperitif nogensinde med en alkoholprocent på kun 11%.

De seneste år har den vundet indpas på den europæiske scene, og med sin friske smag af appelsiner og urter og flotte orange farve, er den blevet en favorit til sommerens drinks og cocktails.

Nu kan du altså lave den selv som is – tippet er hermed givet videre.

Få bøgerne med dig overalt: Mofibo giver dig adgang til over 180.000 lydbøger

Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
PR-foto
PR-foto

Der var engang, hvor din eneste mulighed for at dykke ned i bøgernes fantastiske verden, var at sætte dig med en fysisk bog og læse den fra ende til anden.

I dag har teknologi heldigvis givet os langt flere muligheder for at nyde vores hobbyer samtidig med, at vi passer vores travle hverdag.

Nu kan du hænge vasketøj op, mens du oplever en Quidditch-kamp, lave aftensmad, mens du fælder en tåre over ulykkelig kærlighed (du kan altid skyde skylden på løgene) eller få pulsen op til træning, når du er på nippet til at opklare en mordsag.

Lydbøger er med andre ord den perfekte måde at kombinere det bedste fra alle verdener, og de er uden tvivl kommet for at blive.

Netop derfor er Mofibo, der har Danmarks største samling af lydbøger, også blevet ekstremt populær.

Adgang til mere end 180.000 lydbøger

Mofibo har gjort det nemt og enkelt for de læse-(og lytte-)lystne ved at samle mere end 180.000 e- og lydbøger på deres platform.

Gennem Mofibos app får du adgang til et bibliotek så stort, at det kan være svært at beslutte sig for, hvor man skal starte.

Her findes alt fra de største klassikere, bestsellers, krimier, romaner, børnebøger, biografier og podcasts – på flere forskellige sprog.

Mofibo har derudover fordelagtige aftaler med en lang række forlag, og derfor kan du altid finde de nyeste titler som de største klassikere på streamingtjenesten.

Tag Mofibo med dig overalt

Et abonnement hos Mofibo kan åbne en hel verden af muligheder for dig.

Uanset om du ligger og slænger dig på stranden, i en hængekøje i sommerhuset, sidder på din altan i storbyen eller står på toppen af Himmelbjerget, kan du have den næste gode historie med i lommen.

Gennem app’en kan du downloade bøger til offline brug, så du ikke skal bekymre dig om at være i nærheden af wifi, et godt mobilnetværk eller bruge data i sydens sol

Med Mofibo er der kun dig og de fortællinger, du selv vælger at byde indenfor.

Det er en kæmpe fordel, at man har ubegrænset adgang til alle e- og lydbøger der findes på tjenesten.

På den måde kan du spare på de kræfter, der skal til for at slæbe kilovis af læsestof frem og tilbage til feriedestinationen – med Mofibo er det hele samlet og pakket for dig.

Del oplevelsen med andre

Er I flere i husstanden, der er vild med de gode historier, så tilbyder Mofibo ligeledes to forskellige familieabonnementer, hvor hhv. 2 og 3 personer kan være på appen samtidigt – med hver sin adgang og boghylde.

Sommerunderholdningen, der for manges vedkommende nok skal foregå inden for Danmarks grænser, er med andre ord sikret.

Drømmer du alligevel om, at det skal være lidt ekstra eksotisk, så kan du jo bare vælge at lytte til eksempelvis Harry Potter-serien på enten engelsk, svensk … eller arabisk.

Få 30 dages gratis abonnement med MigOgKbh

Hos MigOgKbh er vi (naturligt nok) vilde med folk, der godt kan lide at læse.

Mofibo tilbyder altid en 14 dages prøveperiode til nye kunder, hvor du helt kvit og frit kan udforske Mofibo-univserset.

Men nu kan vi i samarbejde med Mofibo tilbyde jer en fordelagtig rabatkode, der giver dig hele 30 dages gratis prøveperiode på tjenesten.

Der er ingen binding på Mofibo, så du kan opsige dit abonnement når som helst.

Hvis du ønsker at benytte tilbuddet, så brug rabatkoden MIGOGKBH2020

Prøveperioden på 30 dage gælder kun for nyoprettede kunder.

Du kan lynhurtigt oprette dig her på dette link

24 timers live event på toppen af Operaen: Nu er de første artister afsløret

Skrevet af: Mathilde Mågård Hansen

Søndag kunne vi berette om det kæmpe 24-timers live event, der kommer til at finde sted på toppen af Operaen.

De første seks navne er nu offentliggjort, og det lover rigtig godt.

Læs også Største solokoncert nogensinde: TopGunn annoncerer stort event i København

En bred vifte

At dømme ud fra de første seks artister, så kommer der til at blive lidt for enhver smag fredag d. 12. juni.

Du kan nemlig både opleve alt fra Shu-Bi-Dua til natklubkongerne TooManyLeftHands.

Derudover kigger Bro, Faustix, Navid samt Klumben & Raske Penge også forbi Operaens tag til et brag af en live koncert.

Læs også Netop meldt ud: Københavns Lufthavn danner ramme om store Drive-in koncerter

Hold øje og følg med når der løbende annonceres flere artister!

Hvad: Covidhagen – 24-timers livestream på taget af Operaen
Hvor: Operaen i København
Hvornår: 12. juni 2020
Hvordan: Læs mere lige her 

Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram