MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Peter var verdens bedste: Nu tænder han ild i øjnene på Københavns drenge og piger

Af André Bentsen
Peter Gaden i 2019, da han udnævnes til sportchef i KBK med formand Kirsten Hede. Foto: Privat
Peter Gaden i 2019, da han udnævnes til sportchef i KBK med formand Kirsten Hede. Foto: Privat

Der var engang, hvor Peter Gade tonede frem på Tv-skærmen nærmest så tit han ønskede det.

Den smidige badmintonspiller med den hurtige asiatiske stil er en af Danmarks mest vindende idrætspersoner – og nu hjælper han unge københavnske børn til at lære, hvordan de bliver lige så gode.

Ja, faktisk har Peter Gade vundet så meget, at ingen turde stille spørgsmålstegn, da han efter sin sidste matchbold skrev bogen ‘Vinderen har altid ret’.

Ingen andre har vundet fem EM titler og 10 danske mesterskaber, og derfor er der også stille, når Peter snakker til træning i den lille hal på Krausevej på Østerbro.

Her træner hundredvis af unge piger og drenge hver dag spillet med de lette ketcherne og fine fjerbolde. De fleste af dem for sjov, men mange også med håb om hver gang at blive lidt bedre.

Og det er her Peter kommer ind i billedet og på banen.

“Jeg synes, at Københavns Badminton Klub er en klub, der formår at samle mange unge. Klubben får dem både til at elske badminton, men giver også noget særligt på et socialt niveau,” siger Peter Gade.

Han fortæller sin historie til MigogKbh’s erhvervspraktikant, Jonathan Bjerring, fra Skolen på Strandboulevarden:

For det er en slags historie.

Det er snart 10 år siden, han blev optaget Sportens Hall of Fame, men når først træningen starter på de glatte gulve, mærker man tydeligt auraen omkring hans navn og personlighed.

Alle lytter ganske enkelt til den tidobbelte Copenhagen Masters vinder.

“For mig er det helt naturligt at gå trænervejen, og nu har jeg arbejdet med mange forskellige aldre og mange forskellige niveauer, så nu arbejder jeg mest med mit akademi, som er ret højt niveau,” siger Peter Gade og tilføjer:

“Men jeg elsker at arbejde med de unge, uanset hvilket niveau de har.”

Men hvad kan man så lære af verdens bedste badmintonspiller, som han var i lange perioder i følge den officielle verdensrangliste.

“Mit bedste råd er, at badminton er en sport, hvor man skal være god til rigtig mange forskellige ting. Det elsker jeg jo, men man skal også være klar på at lave en livsstil ud af det, og øve sig på rigtig mange ting,” fastslår Peter Gade. 

Men er det så teknikken, styrken, eller hurtigheden, han bemærker først?

“Det, der skiller sig ud for mig er, når jeg kan mærke, at der er ild og glæde i øjne på trænerne og spillerne. Det er det vigtigeste for mig! Og så elsker jeg også, at det er folk fra alle aldersgrupper, der brænder for sporten og kan gå til det.”

Hvad er København Badminton Klubs største udfordring lige nu?

“Det kan være svært at fastholde frivillige ledere, og der er en udskiftning nu fra nogle af de ledere, der har været der i lang tid. Det kan være en udfordring, fordi det kan være svært at finde de rigtige ledere, og det er ikke lige så let at finde frivillige nu, som det var for 15 år siden, og netop de frivillige har vi virkelig brug for.”

Københavns Badmintonklub

KBK er en af de ældste og største badmintonklubber i Danmark. Klubben har gennem de seneste år arbejdet struktureret med en vision om, at KBK er klubben, for hele livet – anerkendt for at skabe unik udvikling og glæde uanset alder, niveau og ambitioner.

Klubben har blandt andet arbejdet med generel klubudvikling, etablering af eliteidrætsakademi og opbygning af KBK som talentudviklingsklub. Som et vidnesbyrd på det store arbejde klubben har gjort gennem de seneste år, er formand Kirsten Hede indstillet til Badminton Danmarks talentpris i år.

Peter Gade er den badmintonspiller, der har vundet flest EM-titler (1998, 2000, 2004, 2006 og 2010).
Han vandt desuden DM ti gange (2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2007, 2009, 2010 og 2011) og Copenhagen Masters ti gange.
Peter Gade afsluttede sin karriere i 2012. Han blev optaget i Sportens Hall of Fame i 2016.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien