MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Pinsetrafik og Royal Run: Her er vejene, du skal undgå

Af André Bentsen
Mandag er København ekstra presset på grund af både Pinsetrafikken og Royal Run. Foto: Matthew James, PR
Mandag er København ekstra presset på grund af både Pinsetrafikken og Royal Run. Foto: Matthew James, PR

Mandag vender titusindvis af københavnere hjem til hovedstaden efter feriefridage rundt om i landet. Metroens linjer 3 og 4 har været lukket hele weekenden for at gøre klar til den storslåede åbning af de nye stationer i Valby, men søndag aften skriver Metroselskabet på hjemmesiden, at kørslen er genoptaget.

Det ændrer dog ikke på, at 40.000 glade mennesker mandag skal løbe om kap med Kongen og en hel del skal kigge på.

Når danskerne løber Royal Run i København og på Frederiksberg, betyder det nemlig også, at biltrafikken bliver påvirket. Ruterne går blandt andet gennem Gl. Kongevej, H.C. Andersens Boulevard og Christians Brygge.

Der vil være afspærringer fra klokken 7 om morgenen til klokken 23 om aftenen. Tidspunkterne for afspærringerne er dog forskellige, og arrangørerne anbefaler, at du orienterer dig på forhånd, hvis du skal rundt i hovedstaden.

“Allerede fra klokken 8 søndag vil der i visse gader være standsnings- og parkeringsforbud,” skriver Københavns Politi på X.

“Ruten er lukket for trafik hele dagen, og der må forventes trafikale udfordringer,” tilføjer politiet.

Du kan se mere på kortet her:

Har du behov for at komme igennem byen i bil mandag, vil det være muligt at krydse ruten ad forskellige krydsningspunkter. Disse vil dog være lukket i de perioder, hvor løberne passerer forbi. Illustration: Royal Run

Parkeringsforhold og -forbud

På grund af vejlukningerne vil det være vanskeligt at finde parkering i København/Frederiksberg 2. pinsedag, undertreger politiet.

Der vil 2. pinsedag være standsnings- og parkeringsforbud flere steder langs ruten, bl.a. på Frederiksberg Allé. Desuden vil der i følgende gader i start-/målområdet være standsnings- og parkeringsforbud fra søndag 19. maj kl. 12.00 til mandag d. 20. maj kl. 23.00:

  • Amaliegade
  • Toldbodgade
  • Skt. Annæ Plads
  • Holbergsgade mellem Nyhavn og Herluf Trolles Gade

“I Fredericiagade mellem Amaliegade og Bredgade gælder standsnings- og parkeringsforbuddet allerede fra søndag 19. maj kl. 8.00 til tirsdag 21. maj kl. 10. Hold øje med lokal skiltning og vær opmærksom på, at politiet fjerner ulovligt parkerede biler, hvilket kan medføre betydelige omkostninger for ejeren, skriver Royal Run på deres hjemmeside.

De anbefaler, at du tager med metroen til Kongens Nytorv, med havnefærgen til Nyhavn, med metro eller S-tog til Østerport, eller med metroen til Marmorkirken.

“Vi har lavet en aftale med metroen, der tilbyder en særlig eventbillet, som giver dig god mulighed for at køre billigt med metro og anden offentlig transport i hovedstadsområdet den 20. maj, skriver Royal Run.

Også pres på motorveje

Trafikken vil i Pinsen hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland og Fyn via E20 og rute 21 mod Sjællands Odde, mens det modsatte scenarie vil udspille sig om mandagen på 2. pinsedag, hvor hjemrejsetrafikken vil give udfordringer på samme strækninger, men denne gang i østgående retning mod København og omegn.

Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens du sidder i bilen.

“Her vil du løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken. Skulle der opstå problemer på ruten, kan du måske nå at ændre rute eller afrejsetidspunkt, skriver Vejdirektoratet.

Del artikel

Andre læser også