MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Efter succesfuld pop-up: Plantebaseret favorit er åbnet i nye lokaler

Af Mathilde Mågård Hansen
Vital Foods. Foto Mathilde Mågård Hansen
Vital Foods. Foto Mathilde Mågård Hansen

I august sidste år tippede vi for første gang om Vital Foods, der havde åbnet en lille plantebaseret pop-up i Kronprinsensgade.

Hele menuen var plantebaseret og smagte vanvittig godt.

Nu er Vital Foods klar til at erobre nye og større lokaler.

Et sundt alternativ til fastfood

Københavns plantebaserede fast-casual cafe, Vital Foods, åbner endelig dørene op for deres nye butik på Kompagnistræde 41 midt i København K.

Den nye placering er sat til at nytænke oplevelsen af hurtig og afslappet spisning ved at tilbyde en alsidig menu med lækre og sunde muligheder, der imødekommer den stigende efterspørgsel på plantebaseret mad. 

Kernen i Vital Foods’ filosofi er dedikeret til kun at anvende rene plantebaserede råvarer, uden nogen former for substitutter og kunstige ingredienser.

”Vi er begejstrede for at kunne præsentere vores nye butik og dele vores passion for sund, plantebaseret mad med det Københavnske folk,” udtaler Frederik Waage, grundlægger for Vital Foods.

”Vores mål er at tilbyde et bekvemt og lækkert alternativ til traditionel fastfood samtidig med at vi fremmer den grønne dagsorden.”

Foto PR

Laves frisk hver eneste dag

De fleste ved godt, at det hurtigt tager et ondt år at snitte og hakke alverdens grøntsager.

Ikke desto mindre er det hvad de to partnere bag Vital Foods, Frederik Waagepetersen og Alexander Abildgaard Heavey, gør hver morgen.

For alle ingredienser tilbederes hver eneste dag, så maden altid er frisklavet.

Menuen hos Vital Foods byder på grød, burritos, sandwiches og juices. Og det hele er plantebaseret.

Hos Vital Foods er det dog drømmen, at sund mad både skal være let tilgængelig og billig, og derfor er priserne også gode.

En lækker burrito koster for eksempel 69 kr.

Læs mere om Vital Foods på deres hjemmeside her.

Hvad: Vital Foods er flyttet
Hvor: Kompagnistræde 41, 1208 København K
Hvornår: Åbent mandag-fredag fra kl. 8-17 og lørdag fra kl. 11-17

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien