Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køb, sælg og byt: Planteloppemarked indtager smuk have på Frederiksberg

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Foto: Unsplash
Foto: Unsplash

Skal din altan eller have gøres forårsklar med nye, grønne planter?

Eller trænger din vindueskarm til en ny palme, der kan pynte og bringe naturen indenfor?

I denne uge er der planteloppemarked i København, hvor du kan købe og bytte dig til haveting i mange afskygninger.

Har du for mange planter derhjemme, er loppemarkedet også en god mulighed for at komme af med dem og sende dem videre til et nyt hjem.

Det er Haveselskabets Have, der danner rammen om planteloppemarkedet, som finder sted lørdag 13. maj i tidsrummet kl. 11 til 14.

Gratis adgang

På markedet vil du ikke kun kunne finde planter, men faktisk alle former for haveting.

Det kan eksempelvis være stiklinger, løg, haveredskaber, havemøbler, potter og krukker, lige som der kan købes og sælges haveblade og -bøger samt lækkerier som hjemmelavet saft og marmelade.

Med andre ord har markedet plads til alt, der har med have og udeliv at gøre.

Der er gratis adgang, så hvis det kribler i dine grønne fingre, er det bare med at sætte kurs mod Haveselskabets Have lørdag formiddag eller eftermiddag.

Du kan læse mere om planteloppemarkedet, og hvordan du gør, hvis du vil sælge ud af planter og haveting, på Facebook.

Husk, at du altid kan finde masser af spændende events i MigogKbh’s smarte kalender.

Hvad: Planteloppemarked
Hvor: Haveselskabets Have, Frederiksberg
Hvornår: Lørdag 13. maj 2023 kl. 11-14

Del artikel

Andre læser også