MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gæsterne har talt: Populær asiatisk restaurant introducerer ny favorit-menu

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Kender du det med, at du har fået en ret på en restaurant, der bare smagte så englene sang?

At den så ikke stadig er på menuen, når du besøger restauranten efter et års tid eller to er altid surt.

Derfor er det også helt genialt, at den populære asiatiske fusionsrestaurant, Keyser Social, har lavet en ny menu med alle gæsternes yndlingsretterne lige siden deres åbning.

Keyser Social

Alt det bedste gennem to år

Kender du ikke allerede Keyser Social, så finder du restauranten lige mellem Nørreport St. og Torvehallerne.

Hos Keyser Social serveres der asiatisk inspirerede deleretter med nordiske referencer, og menuerne udarbejdes altid med det grundlag, at de skal være en fryd for både øjne og smagsløg.

Og det fungerer altså – det må vi bare sige.

Det er efterhånden to år siden, at de indtog København, og restauranten har været mere end velbesøgt lige siden.

Vi har været forbi flere gange, og da vi hørte om den nye menu kunne vi jo (naturligvis) heller ikke holde os væk.

For Keyser Social rammer den der helt perfekte målskive, hvor man altid går fra restauranten, og tænker man har fået tre gange mere, end man har betalt for.

Smagene sidder nemlig lige i skabet, og det kan du så krydre med dygtig og virkelig rar betjening,

Nu har de bragt en ny menu på banen, og den er altså et hit for alle stamgæsterne – og folk, der er vilde med asiatisk mad.

Foto PR

Afsæt i Fjernøsten med et nordisk touch

Tilbage til det med at have en yndlingsret på en restaurant.

Det er jo sjældent, at retter bliver på menuen for evigt, men det er der kommet håb for nu.

Menuen er netop blevet skiftet, og her har deres dygtige kokke valgt at bringe alle favoritterne tilbage.

Glæd dig til bl.a. deres smagfulde Tom Kha-suppe med dumplings, de populære BBQ-okseribs med thailandske urter samt den fantastiske panang-ret med udbenet kylling.

Åh, den har vi stadig hede drømme om efter vores seneste besøg!

Foto PR

Du finder selvfølgelig også en masse delikat fisk og skaldyr på menuen – f.eks. hummersalat på hjemmelavet senbeikiks, sashimiskåret tun med ponzu soya og friterede kammusling i dej af kataifi.

Du vælger selv om du er til 10 eller 13 serveringer, men du slipper kun henholdsvis 400 eller 500 kr. – og det er virkelig et scoop. Hertil kan der tilkøbes vinmenu eller et par lækre cocktails.

Keyser Social har åbent alle ugens dage fra kl. 17, og du kan reservere bord lige her.

Hvad: Ny menu på Keyser Social
Hvor: Frederiksborggade 20D, 1360 København K
Hvornår: Åben alle ugens dage fra kl. 17
Hvor meget: 10 serveringer for 400 kr. eller 13 for 500 kr.
Hvordan: Læs mere og book her