Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Populær duo lukker restaurant – men åbner en ny med tidl. køkkenchef fra Formel B

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Det var ikke længe, at vi fik fornøjelsen af restauranten Sol og Luna ved Frederiksberg Centret.

Nu skifter den populære duo bag restauranten, Anders Vendelbo og Anders Strier, nemlig navnet til June og hiver samtidig den tidligere køkkenchef fra Formel B, Asger Klausen, ind.

Åbningsdato er torsdag d. 26. oktober, og det bliver med en menu, der har grøntsager som hovedelement og som er bygget på et elegant og simpelt udtryk.

Anders Vendelbo og Anders Strier står også bag restauranterne Frank, Polly og Grimal. 

Asger Klausen. Foto PR

Grøntsager i fokus

Med Asger Klausens baggrund som køkkenchef i syv år på Formel B, og som udlært kok på Kadeau er niveauet lagt for, hvad man kan forvente på den kommende restaurant, June. 

Der er ikke lagt nogle dogmer i forhold råvareudvalget. 

Så både kød og fisk vil også være at finde i flere af retterne fremadrettet. 

”Mit køkken bygger på franske køkkendyder og de klassiske dybe smage derfra. 

Og så bygger jeg tallerkenen op med et stilrent elegant udtryk – men som under overfladen bygger på komplekse smagssammensætninger – og ofte med japanske rødder. Typisk med grøntsager som hovedfokus komplimenteret af aromatiske elementer”, forklarer køkkenchef, Asger Klausen. 

Morten Magh bliver også en del af holdet. 

Hans baggrund som sommelier rummer et væld af Michelin restauranter som Atera i New York, AOC og Studio.

Junes vinkort kommer til at afspejle et mindre udvalg af det, som man kender fra lillebror Franks vinkælder med omkring 100 vine på kortet.

Foto PR

Samme gode priser

Anders Vendelbo og Anders Strier tager de samme gode priser, som vi kender fra Polly, Frank og Grimal med på June, der vil være at finde på Solbjergvej 8 på Frederiksberg.

”Det er et højt håndværksmæssigt niveau, vi kan tilbyde her. Og stadig er det et prisniveau, hvor alle kan være med,” siger drift- og restaurantchef, Anders Vendelbo. 

Når June åbner, bliver det med en menu med 6 serveringer til 585 kr. og derudover en a la carte. 

Den akkompagneres med en tilhørende vinmenu til 485 kroner.

Restauranten bygger dermed på et gastronomisk højt niveau men i et prisniveau, hvor alle kan være med. 

Hvad: June
Hvor: Solbjergvej 8, 2000 Frederiksberg
Hvornår: Åbner d. 26. oktober – og har til en start åbent fra onsdag til søndag
Hvor meget: 6 serveringer for 585 kr. – 5 glas vin for 485 kr.
Hvordan: Book bord her

Del artikel

Andre læser også