Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Efter kæmpe succes: Nu indtager populær Michelin-sandwich udendørs madmarked

Af Mathilde Mågård Hansen
Fasanburger fra Mark Lundgaards nye bog 'Vild fastfood'. Foto: Jesper Rais
Fasanburger fra Mark Lundgaards nye bog 'Vild fastfood'. Foto: Jesper Rais

Nåede du ikke at smage Kong Hans’ ‘Fasandwich’ eller er du bare lige så tosset med den som MigogKbh, så er der gode mandagsnyheder.

Kong Hans Kælder har nemlig netop meldt ud, at de fra denne weekend og resten af jagtsæsonen er gået sammen med Gasoline Grill på Broens Gadekøkken om at servere den eftertragtede burger.

Burger og en tur på skøjter

Den eftertragtede ‘Fasandwich’ kommer i denne omgang til at gæste Broens Gadekøkken, der pt. er forvandlet til et ægte vinterparadis med skøjtebane og masser af varme drikke.

Og nu også en stjernepræget burger med vildt.

Kreationen består af en blød, smørbaseret bolle i ægte Kong Hans-stil med sprødt, dobbeltpaneret fasanbryst tilsat chili og andre krydderier, samt hjemmelavet surt. Kødet har ligget i kærnemælk i 48 timer for at gøre det så saftig som muligt.

“Jeg har længe drømt om gøre vildt mere tilgængeligt for danskerne. Mange forbinder især fasan med en tør og kedelig fornøjelse på tallerkenen, men sådan behøver det ikke at være,” fortalte køkkenchef Mark Lundgaard, der selv er en passioneret jæger, til MigogKbh kort før forrige pop-up i Vingårdsstræde tilbage i januar 2019.

“Med vores fasandwich vil jeg gerne vise, at det både kan være velsmagende og saftigt. Det kan måske inspirere folk til at sætte vildt på menuen derhjemme.”

Sidst Kong Hans Kælder kørte pop-up med deres ‘Fasandwich’ kostede den bare 80 kr., og det må siges at være en god pris for en restaurant, der i år har modtaget deres anden stjerne i Michelinguiden.

Jagtsæsonen slutter cirka i slutningen af januar, så det er altså en oplagt mulighed for at få luftet skøjterne og derefter få lidt god mad i maven.

Del artikel

Andre læser også