Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær ølbar i Kødbyen lancerer ny dagsfest på Refshaleøen

Af Mathilde Mågård Hansen
ÅBEN. Foto PR
ÅBEN. Foto PR

Mens verden lukkede ned, åbnede drømmene sig for det lokale bryggeri, ÅBEN, i Kolding.

I København finder du dem i Den Grønne Kødby med deres pop-up bar, som allerede sidste sommer blev meget populær.

Inspireret af den internationale festivalscene, står bryggeriet ÅBEN bag Københavns nyeste festival O – en dagsfest, der over 3 dage hylder sommeren og den gode fest i København.

Foto PR

Ny dagsfest i København

O er navnet på Københavns nye dagsfest, som finder sted for første gang d. 12-14. august 2022 ved Sønderhoved på Refshaleøen.

Med sin placering ved havnekanten på Refshaleøen vil du med udsigt til Kastellet kunne danse fra solopgang til solnedgang til tonerne af elektronisk musik.

Over 3 dage vil den store, grønne plads omdannes til et samlingspunkt for 15.000 mennesker med scener, gastronomi, installationer og events.

Fokus er på at skabe intime oplevelser og bringe gæsten ind i nye universer, der overrasker og giver plads til at alt kan ske.

Grundlæggeren af et af Danmarks hurtigst voksende bryggerier, Philip Hulgaard, har aldrig været bange for at tænke stort.

Fra start af har det 4 år gamle bryggeri ÅBEN handlet om, at skabe oplevelser der overrasker og bringer mennesker sammen.

Den lange nedlukning satte en stopper for at mødes, og det skabte motivationen for at skabe et større fællesskab, hvor den gode fest er i centrum.

“Det magiske opstår ofte i det uforudsigelige og det uventede, og det er den følelse vi gerne vil give gæster der oplever O,” fortæller Philip Hulgaard, grundlægger af ÅBEN, der står bag Københavns nye dagsfest.

ÅBEN blev grundlagt i 2017 og blev i 2019 kåret som Årets bryggeri. De har sidenhen åbnet barer i både Roskilde, Aarhus og København.

Foto PR

Mere end musik

Helt grundlæggende skiller O sig ud fra de eksisterende festivaler ved ikke at have musikken i centrum.

På O er musikken ét enkelt element i den større oplevelse, hvor det primært vil være DJ’s og elektroniske toner, der sætter festen i gang.

Inspireret af den internationale festivalscene er O bygget op omkring en række universer, der bygger på forskellige temaer, som gæsten kan gå på opdagelse i.

Som gæst vil du derfor ikke alene stimuleres af musikken, men i højere grad af omgivelserne og fællesskabet.

Hertil vil der være en række events og happenings – både planlagte og spontane, der har til formål at styrke fællesskabet og engagere gæsten på en ny måde.

“O handler ikke kun om musik eller øl, men er en helhedsoplevelse skabt i fællesskab med alle, som er en del af O. På O er spotlightet rykket fra artisten hen på gæsten og de intime oplevelser.

Det er følelsen af den gode fest og at være til stede i nuet; fra solen står op til den går ned”, fortæller Philip Hulgaard.

Ved inddragelse af ekstraordinær scenografi samt dekorationer og installationer, der vil pryde pladsen, bliver O til med hjælp fra lokale samarbejdspartnere.

Det tæller personer og institutioner placeret på og omkring Refshaleøen, der bidrager med særlige tiltag til at gøre selv de mindste oplevelser helt unikke.

O bliver til gennem en fælles indsats, hvor ÅBEN blot leverer rammen. En ramme der udfyldes og udforskes af gæster, samarbejdspartnere, oplevelser, gode ideer og glade mennesker.

Hvad: Festival O
Hvor: Sønderhoved på Refshaleøen
Hvornår: D. 12-14. august 2022
Hvordan: Billetsalget skydes i gang sidst på sommeren. Skriv dig op og få besked så snart det sker her

Del artikel

Andre læser også