Populære motions-steder rammes i København: Her bliver der også ensrettet

Det lød nærmest som en aprilsnar.
Men i går lørdag indførte Københavns Kommune i samråd med Københavns Politi den regel, at der nu er ensrettet omkring Søerne i Hovedstaden.
I det her smukke weekendvejr er Søerne et af de områder, hvor folk automatisk valfarter til for at gå ture og motionere. Nu følger endnu et populært område trop.
Flere vigtige punkter
Kastellet melder ud på Facebook, at de også indfører ensretning.
Således skriver man;
“NYE RETNINGSLINJER FOR FÆRDSEL I KASTELLET
ENSRETNING
Voldkronen er ensrettet
MED URET
Al færdsel på voldkronen går med uret
RAMPER
Kun ramperne ved Kongeporten er åbne
HOVEDGADEN
Al færdsel i Hovedgaden skal foregå i højre side
AFSTAND
Hold afstand til hinanden – Undgå at færdes i grupper
ADGANG
Bommen er lukket – Følg vagtens anvisning.”
Sat skilte op i mange parker
For at minde københavnere og gæster på sundhedsmyndighedernes anbefalinger har Københavns Kommune i weekenden også sat skilte op relevante steder.
Derfor møder man nu skilte langs søerne i København og særligt omkring Dronning Louises Bro, som er et yndet sted at nyde både weekend og solstråler.
Det samme gælder for parker som fx Kongens Have, Amager Strandpark og havneparken på Islands Brygge.
“København indbyder til at nyde at være udendørs, og det kan være svært at lade være, når solen først er fremme, og foråret begynder at vise sig. Men på grund af smitterisiko er vi nødt til at opfordre til, at københavnerne holder sig væk fra de populære steder,”
“Vi opfordrer til, at alle udviser samfundssind og finder nye steder at nyde byen på egen hånd. København har masser af skjulte perler og gode muligheder for at være udendørs, uden at vi kommer hinanden for nær,” siger siger vicedirektør i Teknik- og Miljøforvaltningen Jon Pape.