Kom med: Populært bageri på Østerbro inviterer til kagebord og bobler
Det er ikke så længe siden, at vi tippede om det store kagebord hos Peder Oxe på Gråbrødtorv.
Men det er altså ikke kun i Indre By, at de kan finde ud af at diske op med et lækkert kagebord fyldt med flotte konditorkager og friskbagte boller.
Hos Hahnemanns Køkken på Østerbro inviterer de nemlig til Kagebord & Prosecco fredag d. 29. april fra kl. 16-19, og det inkluderer – som navnet måske antyder – masser af kage og dejlig mousserende vin.
Stadig ledige pladser
Kom forbi til byens måske lækreste kagebord, når Hahnemanns Køkken inviterer til kageevent på Sankt Kjelds Plads.
Her er alt er nemlig økologisk – lige fra melet, der bruges til deres mange dejlige kager og brød til deres hjemmelavede marmelader.
Derudover prioriterer de også at bruge så lokale råvarer, som det overhovedet er muligt.
På fredag kan du komme med til et helt særligt event, hvor du egentlig blot skal tilbage dig tilbage, så sørger de løbende for prosecco og økologisk hjemmebag, som serveres ved bordet.
Du vil bl.a. kunne nyde et udvalg af deres lækre konditorkager samt friskbagte boller med hjemmelavede marmelader, og så skal du naturligvis smage deres famøse Madeleines og småkager.
Hertil serveres der økologisk prosecco samt friskbrygget te og kaffe.
Prisen er 375 kr. per person, og du kan købe billet lige her.
Hvad: Kagebord & Prosecco
Hvor: Hahnemanns Køkken, Sankt Kjelds Plads 14, 2100 København Ø
Hvornår: Fredag d. 29. april fra kl. 16-19
Hvor meget: 375 kr. per person
Hvordan: Køb billet her