MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Fri drinksbar for 126 kroner: Nu kan du blive din egen bartender for en aften

Af André Bentsen

Hvem er den bedste bartender i selskabet? Dét spørgsmål kommer gæsterne på Livingstone ved Søerne nok til at stille sig selv, nu hvor restauranten indfører fri bar i smarte cocktails – som du selv får lov til at mixe. 

Livingstone er kendt som et af de brunchsteder med Københavns bedste beliggenhed lige ud til Sortedams Sø. 

Om aftenen er der især i weekenderne ild i køkkenet, på grund af den smarte menu med en masse små retter, man kan deles om, og den frie tag-selv-bar i forskellige fadøl og vin. 

“Men nu gør vi noget skørt, som jeg tror, mange har drømt om, men ikke turde gøre, fortæller medejer,” Rasmus Dahl. 

 Det nye er, at du for 126 kroner kan slippe din indre Tom Cruise løs og mixe drinks til dit bord. 

“Vi har indrettet en lille afdeling med udkig til Søerne med alt, hvad du skal bruge til at lave 4-5 lækre drinks, som du måske ikke lige har spiritus eller ingredienser til at lave derhjemme,” siger Rasmus. 

Der er en nem liste, man kan følge, hvis man vil imponere sine venner. Foto: Danish Street Docs

Lækre ingredienser at lege med

Og bare rolig, selvom der allerede er begyndt at gå konkurrence i, hvem der kommer tilbage til bordet med de bedste drinks, så er der idiotsikre beskrivelser af, hvad du skal bruge og gøre. 

Lige nu er der blandt andet lækker økologisk rom, Københavnerstang og Limoncello Spritz på Do-It-Yourself-drinkskortet, og selvfølgelig rabarbergin, der igen ser ud til at tage københavnernes sommer med storm, gætter Rasmus Dahl og slår armen ud i retning mod køkkenet:

“Selvfølgelig opstod ideen på en våd aften med personalet, hvor køkkenchef, Jalal Tayyeb, foreslog, at vi også gav gæsterne fri bar og mulighed for bare at mixe drinks selv. Vi grinte meget af det, men da vi vågnede om morgenen tænkte vi stadig, at det var en sjov idé at prøve af.”

Den frie bland-selv-bar koster kun 126 kroner som tilvalg. Foto: Danish Street Docs

“Vi kalder hele vores koncept for Lakeside Living, og vi håber, folk vil se det som en hyggelig warm-up torsdag til lørdag, mens de får god mad og en god start på en aften, men der må da godt gå lidt konkurrence i, hvem der laver de bedste drinks i selskabet. Det er bare hyggeligt,” griner han. 

Del artikel

Andre læser også