MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Super eksklusiv: Populært hotel genåbner ny luksus-cocktailbar

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Nimb, d’Angleterre, Skt. Petri, NH Collection, Bella Sky.

Alle de bedre hoteller i København har det.

Muligheden for at bestille en lækker drink i en luksuriøs bar eller restaurant.

Nu rykker Villa Copenhagen ind i samme liga med en relancering af deres bar, T37, der fremover bliver en sharing bar med rigtig gode cocktails i de flotteste lokaler.

Foto PR

Smukke omgivelser

Hotellet Villa Copenhagen har den vildeste historie og baggrund som tidligere Centralpostbygning, der i 2020 åbnede som et forvandlet moderne førsteklasseshotel.

Den unikke historie har de heldigvis bevaret i flere dele af indretningen, og deres imponerende cocktailbar T37 på hjørnet af Tietgensgade og Bernstoffs gade er absolut ingen undtagelse.

Nøj, her er smukt.

Indretningen giver de helt rigtige ‘Gatsby møder eksklusivt bibliotek’-vibes, og det kan du krydre med spændende cocktails.

Her er både nogle søde, frugtige og intense, så der skal nok være noget for enhver smag.

Priserne på cocktails ligger mellem 65-185 kroner.

Foto PR

Drinks og deleretter

De fleste kender jo godt, at man ofte bliver lidt snacksulten efter en lille cocktail eller to.

Og her er løsningen nær.

Alle de skønne cocktails kan du nemlig skylle ned med et stort udvalg af mindre retter, der er oplagte til deling.

Foto PR

Inspirationen kommer fra sydens varme og fra teamets bag mange nationaliteter. Alle lavet med de bedste lokale råvarer.

Du kan bl.a. bestille sardiner, rødbedehummus, risotto med svampe og vesterhavsost samt dansk charcuteri.

Her ligger priserne mellem 40-145 kroner pr. ret.

Åbningstiderne for den nye T37 Sharing Bar på Villa Copenhagen er tirsdag til tordag kl. 16-00 og fredag-lørdag kl. 16-02. Køkkenet lukker kl. 22 alle dage.

Læs mere, se hele menuen og book bord her.

Hvad: T37 Sharing Bar på Villa Copenhagen
Hvor: Tietgensgade 37, 1704 København V
Hvornår: Åbent tirsdag-tordag kl. 16-00 og fredag-lørdag kl. 16-02. Køkkenet lukker kl. 22 alle dage

Del artikel

Andre læser også