MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Nu starter sæsonen: Populært loppemarked kommer til Nørrebro seks gange

Af Andreas Frost
Foto PR
Foto PR

Vi tager nu hul på forårssæsonen, og det betyder udover lysere tider og blomstrende haver, at loppemarkederne under åben himmel er tilbage.

Og i perioden mellem april og september kan du opleve LoppeLindas markeder flere forskellige steder i København.

De første datoer er blevet afsløret, så du kan godt finde din kalender frem og sætte store krydser på de dage, hvor du kan gå på jagt efter genbrugsguld.

Hele seks gange indtager LoppeLinda Stefansgade på Nørrebro.

Det første marked løber af stablen 21. april i tidsrummet kl. 10.00-15.00.

Her vil folk fra lokalområdet sælge ud af deres gamle ting og sager, så du kan komme og gøre en mands skrald til en anden mands guld.

Har du en stand på markedet, er du velkommen til at sælge alt, som du har haft liggende i gemmerne, og her er tommerfingerreglen bare, at det skal være ting, som du selv gerne ville købe, for at sikre kvaliteten forbliver høj.

På markedet vil du kunne finde alt fra tøj til ting til hjemmet og måske den ting, som du ikke anede du gik og manglede.

Udover antikviteter og tøj, du ikke lige får brugt, så er der mulighed for at sælge egne krea-kreationer, så hvis du har et særligt talent for at strikke eller lave ting i ler, så er der også rig mulighed for at sælge netop det.

Så uanset, om du er en mester ud i ler eller bare er på jagt efter nye (gamle) ting, så burde der være noget for din smag.

Der er gratis adgang til loppemarkedet, og datoerne er søndag d. 21. april, lørdag d. 1. juni, lørdag d. 22. juni, lørdag d. 13. juli, søndag d. 11. august samt søndag d. 15. september. 

Du finder mere info om loppemarkedet på LoppeLindas Facebook-side.

Hvad: Loppemarked
Hvor: Stefansgade 37, 2200 København N
Hvornår: Søndag d. 21. april, lørdag d. 1.juni, lørdag d. 22.juni, lørdag d. 13.juli, søndag d. 11. august samt søndag d. 15. september. 

Del artikel

Andre læser også