Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Uddeler gratis pizza fredag: Nørrebro får 100 procent vegansk pizzeria

Af Rasmus Kramer Schou
Vegansk pizza PR Foto
Vegansk pizza PR Foto

Trendpilen peger mod grøn.

Flere tager kødfrie dage, og vegansk er blevet mainstream.

Så naturligt nok popper der også nye veganske steder op. Et af dem popper så op med et regulært Pow.

Det er nemlig navnet på Nørrebros helt nye veganske pizzaria – Pow – The Vegan Pizzaria.

Den ligger på Kapelvej 5, lige ved Assistens Kirkegård og lige ved siden af den ligeledes ret nye Yellow.

Læs også: Yellow er cool: Nørrebro har fået cocktail-café med lækker mad

Alexander Chebil, som også har Café Griffens i Griffenfeldsgade, står bag Pow, og han har allieret sig med kokken Calvin Onana, der har udviklet pizzaerne.

Han er oprindeligt udlært i det klassiske franske køkken, men har nu taget de gastronomiske benspænd i stiv arm.

Batman-navnet Pow hentyder også til, at smagen er tiltænkt som med fuld smæk på.

Selvom det er vegansk, kan det jo sagtens smage af hele verden.

Læs også: Vores bud på toppen: Her får du Københavns 10 bedste pizza

Vilde pizzaer

Der er ti forskellige pizzaer på kortet – 5 klassiske og så 5 mere eksperimenterende, hvor man bliver lidt udfordret.

Eksempler på ingredienser på en klassisk kunne være Husets tomatsauce, “mozzarella”, cherrytomater, balsamico glaze, urteolie og basilikum.

Og ingredienser på en pizza for de lidt mere vovede kunne være husets tomat sauce, grillet piment, braiseret portobello, rødløg, “mozzarella”, chili olie og deres egen “parmesan”.

Pow bruger desuden veganske oste-alternativer.

Prisen på en pizza kommer til at ligge i omegnen af 90 kr.

Hvis man har fået vegansk mundvand, så er det bare med at være hurtig.

Til åbningen fredag 3. maj giver de nemlig 100 gratis pizza væk mellem kl. 17-19. 

Læs også: Nyt på Østerbro: Håndboldspiller og veganer-stjerne åbner street food joint

Hvad: Pow – The Vegan Pizzaria
Hvor: Kapelvej 5
Hvornår: Åbner fredag 3. maj kl. 17-19
Hvor meget: 100 gratis pizza
Hvordan: Læs mere her 

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Del artikel

Andre læser også