MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Helt vildt: Prisen er eksploderet på københavnsk villa

Af Redaktionen
Foto: Elbæks Liebhavermægler
Foto: Elbæks Liebhavermægler

Det er altid skønt, når man kan se frem til at score en boliggevinst. Men i dette tilfælde er det nærmest helt gak-gak.

Faktisk fik skribenten kaffen galt i halsen.

På blot tre år og fire måneder er værdien af denne Valby-villa øget med 25.500.000 kroner.

Det skriver Boliga.

Drømmebolig

Pragtejendommen er en decideret drømmebolig – som for langt størstedelen af boligsøgende forbliver en drøm. Den koster nemlig 50.000.000 kroner.

Villaen er fra 1884 og beliggende i et af Københavns mest charmerende og eksklusive områder i Carlsbergkvarteret.

Boligen har ti værelser, som fordeler sig på 437 kvadratmeter, en kælder på 201 kvadratmeter samt et garage på 70 kvadratmeter.

Tilsammen udgør de et boligareal på 708 kvadratmeter, der breder sig over en grund på 1.970 kvadratmeter.

Boligen blev solgt og fik ny ejer tilbage i december 2021. Køberen måtte dengang betale 24.500.000 kroner for villaen, men den er nu sat til salg igen for 50.000.000 kroner.

Med en stigning på 5,28% i gennemsnitskvadratmeterprisen i Valby for rækkehuse og villaer fra oktober 2021 til februar 2024, er det tydeligt, at boligmarkedet i området har oplevet vækst.

Det understreger endnu engang den eksplosive udvikling, som prisen på denne Valby-villa repræsenterer. For med en stigning på 25.500.000 kroner på blot tre år og fire måneder er det næppe en overdrivelse at kalde det helt gak-gak.

Se boligen her.

Del artikel

Andre læser også