Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Lækker mad og cocktails: 11 prisvenlige restauranter med god stemning

Latin Geisha. Foto PR
Latin Geisha. Foto PR

Der er mange bud på gode restauranter, hvis du gerne vil spise lækker mad i København.

De ved bare også ret tit, hvad de gerne vil have for det.

Men frygt ikke!

Hjælpen er nær.

MigogKbh har samlet nogle af de bedste steder, hvor du kan spise lækkert til en god pris og samtidig nyde et par gode drinks eller en flaske vin – helt uden pengepungen bliver helt rippet.

Discoteca. Foto Mathilde Mågård Hansen

Discoteca

Sidste år åbnede der et nyt sted ved siden af natklubben KB3.

Det er faktisk også her, at den nye restaurant har sit navn fra, da der under ombygningen blev ved med at komme turister, som stak hovedet ind og spurgte efter “discoteca?” – og så kunne de jo passende lede dem ind ved siden af.

Discoteca vil gerne ramme den festlige vibe, som ligger mellem at gå på restaurant og i byen, og derfor arrangerer de også løbende aftener med DJ, som sørger for musikken.

Et oplagt bud, hvis du skal have lidt god mad og drikke, inden I skal videre i byen, eller hvis I bare gerne vil have en sjov og festlig aften – men ikke orker at stå i kø til klubben hele natten.

Oveni hatten slipper I for at blive ruineret, da deres 6-retters tastingmenu koster bare 285 kr. pr person, og cocktails fås fra 90 kr.

Læs mere om Discoteca her.

Hvad: Discoteca
Hvor: Kødboderne 1, 1714 København K

Graziano. Foto PR

Graziano

Hvis der er nogle, som ved hvad god stemning er, så er det altså italienerne.

Vi har formentlig allesammen besøgt en autentisk italiensk restaurant med masser af god stemning, pasta og vin i rigelige mængder.

Lige præcis sådan en finder du også på Møllegade på Nørrebro.

Stemningen er meget uformel, og til aften kan du få en dejlig tastingmenu til 550 kroner pr person.

Læs mere og se hele menuen på Graziano her.

Hvad: Graziano
Hvor: Møllegade 13, 2200 København N

Safari. Foto Mathilde Mågård Hansen

Safari

Safari ligger i hjertet af Nørrebro, og her får du altså noget for pengene.

De kører, udover a la carte, en weekendmenu med seks serveringer, der serveres family style ved bordet til den nette sum af 400 kr. pr person.

De har et par enkelte drinks, men det kan også anbefales at gå ombord i deres store vinkort.

Stemningen er altid helt i top og super behagelig, så her tager vi altid gerne hen med vennerne en fredag aften.

Læs mere og book bord på Safari her.

Hvad: Safari
Hvor: Baggesensgade 9, 2200 København N

Foto PR

Cinco

Cinco har på kort tid formået at tage københavnerne med storm – både på grund af deres mad og ovenud gennemførte indretning.

Hos Cinco bliver du taget med på opdagelse langs Amazonfloden og de latinamerikanske kyster, og det er en madoplevelse fuld af intensitet, smag og varme, som venter på dig.

Retterne serveres som vi bedst kan lide det – til deling ved bordet.

Du får 10 retter for 395 kr. eller 13 for 495 kr. og glem endelig ikke at bestille deres cocktailmenu oveni – genialt koncept.

Se hele menuen og book bord på Cinco her.

Hvad: Cinco
Hvor: Vesterbrogade 35, 1620 København V

Yellow. Foto PR, Instagram

Yellow

Nørrebro er bare aldrig et kedeligt sted, og det samme gør sig også gældende for Yellow på Kapelvej.

Her består menuen af en masse småretter (eller luksus-snacks om man vil), som du selv vælger, og prisen ligger mellem 40-150 kr. Det anbefales at tage 2-3 stykker pr. person.

Til at skylle ned med er der både cocktails og vin, så det kan ikke gå helt galt.

Søger du festlig stemning, gode drinks og masser af liv og glade dage – så er Yellow lige et sted for dig.

Book bord her.

Hvad: Yellow
Hvor:
Kapelvej 1, 2200 København N

Foto PR

Mæxico

Tacos og tequila.

Ah, det lyder rart gør det ikke?

Er du glad for sprøde tostadas, fyldte tacos, ceviche og virkelig gode drinks, så er Mæxico stedet for dig, for her finder du nemlig alle tre dele kombineret med ekstra god stemning.

Maden er smuk, farverig og bare virkelig velsmagende.

Hos Mæxico er maden samtidigt tilpas krydret til de sarte, danske smagsløg, men skal du have det ekstra spicy, så har de selvfølgelig masser af dressinger, der kan hjælpe med det.

I weekenden kører de ’all you can eat’ på snacks, tacos og drinks til 399 kr. pr person i to timer.

Læs mere og book her.

Hvad: Mæxico
Hvor: Indre By, Nørrebro og Vesterbro

Maya på SOHO. Foto PR, Instagram

Maya på SOHO

Et af Kødbyens mest festlige steder hedder SOHO, og her er næsten altid garanti for en god aften med gang i dansegulvet.

Men som alle ansvarlige party-typer ved, må man ikke feste på tom mave, og derfor anbefaler vi, at du begynder din aften på deres 1. sal.

Her ligger nemlig restauranten Maya, som byder på prisvenlig, latininspireret mad.

Menuen rummer bl.a. tacos, tortillas og ceviche.

Gå ombord i deres ala carte kort eller prøv en 7-retters tasting menu til 395 kr. pr person.

Læs mere og book bord på Maya her.

Hvad: Maya på SOHO
Hvor: Flæsketorvet 28, 1711 København V

Latin Geisha. Foto: PR

Latin Geisha

Latin Geisha er åbnet i Neighborhood’s gamle lokaler på Istedgade og sikke en forvandling, der er sket!

Det er længe siden, at vi har set så vildt indrettede lokaler faktisk, men stedet er selvfølgelig også udviklet af Rebel Rebel Studio, som er den kreative kraft bag flere steder på The World’s 50 Best-listen. 

På menukortet er pizzaskiftet ud med retter fra det asiatiske og det intense, krydrede og varme latinamerikanske køkken.

Latin Geisha er nemlig åbnet af kok og ejer af Gorda, Gonzalo Wolfsohn samt venezuelaneren, Tomás Abenante. 

Køkkenet kombinerer asiatiske teknikker og smage med latinamerikanske smage, og det særlige gastronomiske mix ses også på cocktailkortet, som i øvrigt rummer drikke med og uden alkohol. 

Du slipper med 425 kr. for deres 6-retters tastingmenu, som helt sikkert lægger en god bud, inden du skal videre ud i natten.

Læs mere og book bord på Latin Geisha her.

Hvad: Latin Geisha
Hvor: Istedgade 27, 1650 København V

Foto Llama Restaurant & Bar

Llama             

Cofocos latinamerikanske og mexicanske restaurant i Lille Kongensgade, Llama, er en storfavorit, når det handler om fest og mad under samme tag.

Her er ofte godt pakket i weekenden, men kombien af ceviche, anticuchos, tacos og flammegrillet kød i asado-stil samt et velassorteret sortiment af latinamerikansk spiritus som pisco, mezcal, tequila er da også helt genialt.

Llama kører en fast menu, der serveres family style til 450 kr. per person.

Fredag og lørdag spicer de det hele op med DJ og dansegulv.

Book bord her.

Hvad: Llama
Hvor: Lille Kongensgade 14, 1074 København K

Keyser Social. Foto PR

Keyser Social

Keyser Social ligger lige ved Nørreport og er ejet af samme folk, der står bag bl.a. Basso og KöD.

Her er konceptet social dining, hvor I får serveret enten 10 retter til 400 kr. eller 13 retter til 500 kr. til deling ved bordet.

Menuen byder på alt det bedste fra det asiatiske køkken, og med de store menuer får du god mulighed for at smage lidt af det hele – der desuden smager fuldstændig fantastisk og så til en helt latterlig lav pris.

Kør en vinmenu oveni fra kun 345 kr. eller prøv en af deres lækre og asiatisk inspirerede cocktails.

Skynd dig at reservere et bord lige her – vi lover, at det er godt.

Hvad: Keyser Social
Hvor: Frederiksborggade 20D, 1360 København K

Foto PR

Hanzō

Hanzō er den asiatiske restaurant i Madklubben-familien, som du finder hele fire steder i København.

Ligesom på Madklubbens andre restauranter bevæger priserne sig i et leje, hvor de fleste kan være med, så på Hanzō får du 10 delevenlige serveringer til 425 kr.

For at give den mest autentiske oplevelse kommer serveringerne i et løbende flow, og maden serveres både enkeltvist og delevenligt med fælles retter til hele bordet.

På den måde er der jo fin mulighed for hele tiden at fylde op med drinks, der endda serveres i pitchers, hvis man vil have det. Hanzō serverer også en cocktailmenu med tre drinks til 275 kr.

Book bord på Hanzō her.

Hvad: Hanzō
Hvor: Frederiksberg, Vesterbro, Nørrebro og Østerbro

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.