Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Prisvindende dessertkok: Skal drive nyt folkeligt spisehus

Af Mathilde Mågård Hansen
Foto PR
Foto PR

Den 22. februar åbner der en ny restaurant lidt udenfor København.

Restaurant GAARDEN slår dørene op i Hvidovres nye Kulturhus Risbjerggaard, og ambitionen er at skabe et bredt anvendeligt gastronomisk ’forsamlingshus’, som både kan bruges til en kop kaffe og kage eller en hyggelig middag – og som samtidig kan fungere som drivkraft bag nye fællesskaber.

For eksempel ved afholdelse af langbordsmiddage, madforedrag og gastronomiske aftener med smagsindtryk fra andre madkulturer.

Erfarne restauratører bag

De erfarne kræfter bag projektet i Hvidovre er LOCA Gruppen, som også driver den netop genåbnede toprestaurant STUDIO, Almanak i Operaen og RADIO.

”Vi har i et stykke tid set os om efter en restaurant, hvor vi i endnu højere grad kan udleve vores ambitioner om at bruge gastronomien til at skabe større diversitet og inklusion. 

Foto PR

Med GAARDEN kan vi nå ud til mange med vores tanker og visioner for, hvor godt bæredygtig gastronomi kan smage, og ikke mindst hvor meget fællesskab, der kan opdyrkes omkring det gode måltid.

GAARDEN skal være et sted, som husets brugere føler ejerskab over,” fortæller Merete Holst, CEO i LOCA Gruppen.

Fra mormordressing til tyrkisk falafel

GAARDENs gastronomiske linje bliver levendegjort af Thomas Parry, som er LOCA Gruppens gastronomiske udvikler. 

I 2018 vandt han TV2’s ’Sukkertoppen’, og derudover har den prisvindende dessertkok ansættelser på bl.a The Fat Duck og andre af verdens absolutte toprestauranter med i bagagen. 

På GAARDEN bliver udtrykket dog mere jordnært.

Foto PR

”GAARDEN kommer til at stå for mad, som er let at afkode, og som samtidig er prismæssigt tilgængelig for de fleste. Vi kommer til at skabe stor velsmag af sæsonens råvarer, men lige så vigtigt er det, at maden på GAARDEN rummer den samme diversitet som husets brugere. 

Vi er lige så glade for tyrkisk falafel med tahin og mynte, som vi er for dansk kylling med kartofler og mormordressing eller for en klassisk fransk ’Gateau Marcel’,” siger Thomas Parry.  

Fra den 22. og to uger frem vil GAARDENs gæster kunne afprøve GAARDENs ’Social Dining’-menu med 8 serveringer til særprisen 295 kr. (normalt 395,-). 

GAARDEN vil være åben tirsdag til lørdag til aften, men allerede fra kl. 12 åbner restauranten for servering af delikate snacks, god kaffe, skønne kager og andre søde sager. 

Læs mere her.

Hvad: Restaurant GAARDEN på Kulturhus Risbjerggaard
Hvor: Hvidovrevej 243, 2650 Hvidovre
Hvornår: Åbner d. 22. februar

Del artikel

Andre læser også