Et varmt vintertip: Privat hot tub med udsigt over byens skyline
Er du også ved at fryse fingerspidserne af, så er her et dejligt, varmt tip.
Ude på Refshaleøen finder du nemlig CopenHot, som har installeret 9 lækre hot tubs med det, der meget vel kan være byens bedste udsigt.
Glem alt om kold vinterbadning
Vinterbadning mig her, og vinterbadning mig dér.
Bare indrøm det – det er pivkoldt.
Her har vi dog fundet en vinterbadeform, der giver rigtig god mening.
CopenHot har tilbyder nemlig, at du kan leje dit helt eget hot tub med plads til op til seks personer.
Nyd en times afslapning i 40 graders varmt saltvand med den smukkeste udsigt fra Refshaleøen ind over Københavns skyline.
Ja, så vil vi rigtig gerne vinterbade!
De stationære hot tubs er altid private, og prisen er den samme uanset antal deltagere.
Flydende hottubs i havnen
De populære hottubs på land er ikke de eneste gode sager, du kan finde hot CopenHot.
Når der ikke raser Corona kan du nemlig også leje jeres helt eget flydende hot tub og cruise rundt havnen i 40 graders varmt vand, mens I lytter til god musik.
Man kan være op til fem personer og det koster 2.200 kr. pr. flydende hot tub.
Hvad: CopenHot
Hvor: Refshalevej 325, 1432 København K
Hvornår: Åbent onsdag-søndag
Hvor meget: Pris pr. hot tub er 1.300 kr.
Hvordan: Læs mere og book her
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram