Prøv noget nyt: København får eksotisk restaurant hvor du kan spise Rolex

Rolex er måske verdens mest kendte ur.
Ikke i det midtafrikanske land Uganda.
Her er Rolex noget, man spiser.
Det er nemlig en af de mest populære former for street food, man kan få i landet.
Bange for at misse nyt om Kbh? Meld dig til MigOgKbhs nyhedsbrev. Kommer hver fredag. Vi lover, det er godt.
Tid til mad
En Rolex består her af et ugandisk chapati-fladbrød, rullet sammen med en omelet, friske sprøde grøntsager, avocado og kylling.
Deraf navnet Rolex, der kommer af sammentrækningen af ordene Rolled Eggs.
Og man kan smage specialiteten fra fredag 3. juli, hvor UGood for første gang slår dørene op.
Det sker i Jægersborggade 39 og der er åben reception fra kl. 17-22.
Læs også: Garbanzo udvider i byen: Københavns bedste pita-pusher åbner i helt ny bydel
Uganda/Falster kombi
Manden bag de spiselige Rolex hedder Sylvester Bbaale. Og som man næsten kan læse på navnet, så er han den perfekte dansk/ugandiske blanding. Han er nemlig født i Uganda og vokset op på Falster.
Den kombi afspejler sig selvfølgelig i den mad Sylvester serverer.
“Jeg har udvalgt kylling, sukkerrør, jackfrugt og andre råvarer, der afspejler mit fødeland, Uganda. Derudover får jeg råvarer fra lokale producenter fra Lolland og Falster, hvor jeg er vokset op,” fortæller han.
Læs også: De 10 bedste prisvenlige restauranter i København

Farver og godt humør
“Det skaber en god dynamik og gør mit køkken til en del af mig og min historie. Målet er at servere lækre Rolex og andre ugandiske specialiteter og smitte dig med gode vibes og godt humør, du kan tage med dig ud i sommeren.”
Menuen byder blandt andet på hjemmelavet sukkerrørsjuice, håndskårne sweet potato fries og Danmarks mest velsmagende Rolex.
Læs også: Overset mexi-perle: Her får du Københavns bedste tacos til prisen
Hvad: UGood
Hvor: Jægersborggade 39, kld tv
Hvornår: Åbningsreception fredag 3. juli kl. 17-22
Hvordan: Læs mere lige her
Læs også: 18 forskellige slags: Nyt indisk sted har specialiseret sig i naan-brød